Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Frugt, som en Stræben efter den hoieste Tinde, som Jntelli-
gentsens Fremskridt og Uddannelse kunne naae; men det,
hvoraf vi her meddele Antydninger, er fun en Deel af Kul-
turhistorien selv. Denne omfatter samtidigt det, som betegner
de eukelte Folkeflags Fremffridt i enhver Retning af forhoiet
Aandsdannelse og Sædelighed. Fra et niere indstrænket phy-
sist Synspunkt afvinde vi den mennestelige Videns Historie
kun een Side; vi fæste især Blikket paa det efterhaanden Ud-
forfiedes Forhold til Naturhelet; vi dvæle mindre ved de en-
kelte Discipliners Udvidelse, end ved de Resultater, som kunne
asmindeliggjores eller have ydet kraftige materielle Hjælpe-
midler til en noiere Iagttagelse af Naturen i forftjellige Tids-
aldere.
Fremfor Alt maa en tidlig Ahnen og en virkelig Vi-
den afsondres omhyggeligt og ftarpt fra hinanden. Under
Menneskeslægtens tiltagettde Kultnr gaaer meget cif den Forste
over i den Anden og en saadan Overgang fordunkler Opfin-
delsernes Historie. En aandig, ideal Sammenknytning af det
tidligere Udforstede leder ofte næsten ubevidst Ahnelsesevnen
og forhoier den ligesom ved en besjcelende Kraft. Hvor me-
get er der ikke hos Inder og Græker, hvor meget er der ikke
i Middelalderen blevet udtalt om Sammenhængen imellem
Naturphænomcner, forst ubevist og sammenblandet med det
meest Ubegrundede, men i sildigere Tider blevet støttet paa
sikker Erfaring og derpaa videnskabeligt erkjendt! Den ahnende
Indbildningskraft, den Aandcus altoplivende Virksomhed, som
rorte sig hos Plato, hos Columbus, høs Kepler, bor ikke be-
skyldes for, at den Intet har ffabt paa Videnffabens Ene-
mærker, ikke beskyldes for, at den efter sit Væsen nodven-
digviis inaa aflede fra at udgrunde det Virkelige.
Da vi have defineret den physiske Verdensbe-