Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

99 tragtni ngs Historie som Hist orien om Erkjen d el sen af et Naturhele, paa en Maade som Historien om Tanken om Enheden i Phænomenerne og om Samvirkningen as Kræftertte i Verdeilsaltet, saa kan beiine Histories Behand- ling s in a a d e ku il bestaae i at opregne det, hvorved Begre- bet om Etthedeil i Phættomenerne efterhaanden har udviklet sig. Vi bemærke da her: 1) Fornuftens selvstændige Stræben efter Erkjendelse af Naturlove, altsaa en tænkende Betragtning af Naturphænomenerne; 2) de Verdensbegivenheder, som plud- seligt have udvidet Iagttagelsens Synskreds; 3) Opfindelsen af ny Midler til sandselig Iagttagelse, eller Opfiudelseu af lige- som ny Organer, der bringe Mennesket i nærmere Samqvem baade med de jordiske Gjenstande og de fjerneste Verdensrum, og skjcerpe og mangfoldiggjsre Iagttagelsen. Delte trcdobbelte Synspunkt maa lede os, naar vi bestemme de Hovedtidsrum (Hovedmolnenter), somKosmos-Læreus Historie ftal gjeu- nemlobe. For at forklare det Sagte, ville vi her atter anføre saadanne Ereinpler, som betegne Forffjelligheden af de Midler, hvorved Meuneftehedeu efterhaanden er kommen i intellektuel Besiddelse af en stor Deel af Verden: Ereinpler paa udvidet Naturkuttdskab, paa store Begiv enheder og paa Opfin- delsen af ny Organer. Kundskaben om N«turen var, som Hellenernes ældste Physik betragtet, mere ost af indre Betragtninger, af Sindets Dybde, end af Iagttagelse af Phænomenerne. De toniske Physiol o gers Naturphilosovhi er henvendt paa Oprindel- sens Urgrund, paa et eneste Grundstofs Formforandringer, hvorimod en Maalets og Harmoniens Philosophi nabenbarer sig i Pythagoræernes matbematiske Symbolik og i deres Betragtninger over Tal og Skikkelse. Idet den dorisk- italiske Skole overalt soger numeriske Elementer, har den