Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

100 fra denne Side, ved en vis Forkjærlighed for Talforholdene, som den erkjender i Rummet og i Tiden, ligesom lagt Grun- den til den sildigere Uddannelse af vore Erfaringsvidenskaber. Saaledes som jeg opfatter Verdensbetragt ni n gen s Hi- storie, betegner den ikke alene de ofte tilbagevendende Oscilla- tioner imellem Sandhed og Vildfarelse, men ogsaa Hovedmo> menterne i den gradvise Tilnærmelse til Sandheden, til den rigtige Forestilling om de jordiske Kræfter og Planetsystemet. Den viser os, hvorledes Pythagoræerne, ifolge Krotouieuseren Phi- lolaus's Beretning, lærte den ikke roterende Jords fremad- skridende Bevægelse, dens Kredslob omkring Verde n s ar- nestedet (Centralilten, Hestia); hvorimod Plato og Ari- stoteles hverken tænkte sig Jorden roterende eller fremadskri- dende, men som svævende ubevægelig i Midtpuuktel. Hiketas fra Syrakus, som i det mindste er ældre end Theophrast, He- ra kl id c s Pontrkus og Ekphantus, kjeudle Jordens Dreining om sin Arel; men kun Aristarch fra Samos og uavnligen Ba- bylonieren Seleukus vidste, at Jorden ikke alene roterede, men tillige bevægede sig omkring Lolen, som det hele Planet- systems Midtpunkt. Vendte end i Middelalderens dunkle Ti- der formedelst kristelig Fanatisme og det Ptolemæiske Systems vedblivende herstende Indflydelse Troen paa Jordens Ubevce- gelighed tilbage, blev dens Skikkelse end atter ifolge den alerattvrinske Kosmas I nd i c op leu ft es til Thales's Skive, ma derimod cn tydsk Kardinal, deikolaus de Kuß, først Aandsfrihed og Mod til, næsten hundrede Aar for Kopernikus, igjen at tillægge vor Planet Arelemdreiningen og den frem- adskridende Bevægelse. Eslcr Kopernikus var ^.ycyos ('ære vistnok ct Tilbageskridt, men et Tilbageskridt af kort Varighed. Saasuart der var blevet samlet en stor Masse noragtige ^sagt- tagelser, hvortil Tycho selv havde bidraget rigeligt, kunde den