Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

107 ben for dette Værk. Vi finde imidlertid allerede en saadan Tro dybt rodfæstet i Krischnas^ indiste Lære. „Sand- heden stal oprindeligt have ligget t Mennesket, men efterhaan- den være bleven dysset i Sovn og forglemt; C'rtjendelsen ven- der tilbage som en Erindring." Vi undlade villigt at afgjore, om de Folkestammer, som vi kalde Vilde, alle befinde sig i en Tilstand af oprindelig, naturlig Nacched; om ikke mange af dem, hvilket Bygningen af deres Sprog lader formode, ere forvildede Stammer, ligesom adsplittede Levninger fra en tid- ligt forgaaet Kulturs Skibbrud. En noiere Omgang med disse sa a kald te Naturmenuester forskaffer ikke Oplysning om det, som Lysten til det Vidunderlige har foresnakket os om en vid Overlegenhed hos raa Folkeflag om Kjendffab til Jordens Kræfter. En dump, rædselfuld Fornemmelse af Naturmag- ternes Enhed opstiger vistnok i den Vildes Bryst; men en saa- dan Fornemmelse har Intet tilfælleds med Forsøgene paa at opfatte Phænomenernes Sammenhæng under Ideer. Vrrke- ligt kosmiske Anftuelser ere forst Folgen af Iagttagelse øg ideel Kombination, Folgen af en langvarig Berøring imellem Menneskeheden og Iderverdenen, ligesom de heller ikke ere et eneste Folks Værk, men Frugten af gjensidig Meddelelse, af et, om ikke almindeligt, saa dog stort Folkesamqvem. Ligesom vi i Betragtningerne over Iververdenens Resier paa Indbildningskraften i Indledningen ti! dette Bind have af deil almindelige Litteraturhistorie fremhævet hvad der vedkommer Udtrykket af eu levende Naturfolelse, saaledes bli- ver i Verdensbetragtuingens Historie det udsondret as den almindelige Kulturhistorie, som betegner Fremstridtene i Erkjendelsen af et Naturhele. Begge disse, ikke vilkaarligt, men efter bestemte Grundsætninger afsondrede Dele staae atter