Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

106 dede Naturforestillingers Elementer, men trods disse Strommes Mangfoldighed kan ikke en eneste Urkilde nævnes. Dyb Ind- sigt i Naturens Kræfter, Erkjendelse af dens Enhed tilhorer ikke et saakaldt Urfolk, for hvilket, efter de historifle An- stuelsers Omsiiftelse, snart en semitist Stamme i det nord- chaldæiste Arparad^ "(Ptolemceus's Arrapachitis), snart In- dernes og Jraniernes Stamme i det gamle Zendland^ ved Orus's og Iarartes's Kilder udgaves. Saavidt Historien stotter sig paa menneffelige Vidnesbyrd fjender den ikke noget Urfolk, ikke noget forste Sæde for Kulturen, ingen Urphy- sik eller Naturviisdom, hvis Glands skulde være bleven for- dunklet ved sildigere Aarhundreders syndige Barbari. Histo- riegranskeren gjennembryder de symboliserende Mythers oven- paa hinanden leirede Taagelag for at komme til den faste Bund, hvor de forste Spirer til menneflelig Civilisation have Udviklet sig efter naturlige Love. I den graa Oldtid, lige- som i den virkeligt historiske Videns yderste Synskreds, see vi allerede samtidigt flere lysende Punkter, Midtpunkter, som straale imod hinanden, saasom ZEgypten i det mindste 5000 Aar for vor Tidsregnings; Babylon, Ninive, Kaschmir, Iran og China fra den forste Koloni, som vandrede ind fra Kuen-Lyns østlige Skraaning t Hoangho Flodens nedre Dal. Disse Midtpunkter minde uvilkaarligt om de større blandt Fir- mamentets funklende Stjerner, om Himmelrummenes evige Sole, hvis stærke Glands vi vel kjende, men derimod ikke, nogle faa7 undtagne, deres relative Afstand fra vor Planet. En for den forste Menueskestamme aabenbaret Urphy- sik, en ved Kultur fordunklet, vilde Folkeslag tilhø- rende Naturviisdom horer til et Kuudstabens, eller sna- rere Troens Omraade, som forbliver fremmed for Gjenstan-