Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

112 af Lilleasien dannes af Verne Rhodus, Kreta og Cerigo og flutter sig til Peloponnes ikke langt frei Forbjerget Malea. Længere mod Vest kommer det toniske Hav, Syrte-Bæk- ken et, hvori Malta ligger. Vestspidsen af Sicilien nærmer sig der Kysten af Afrika i en Afstand af 12 geographiste Mile. Det pludselige, men kortvarige Phcenomen af den af Havets Skjod opstegne Ildo Ferdinanden (1831) Sydvest for Kalk- steensklipperne ved Sciacca erindrer om et Forjog af Natu- ren^ paa atter at lukke Syrte-Bassinet imellem Kap Grcm- tola, den af Kapitain Smyth undersøgte Av e n t u r e - Ban k e, Pantellaria og det afrikanske Kap Bon og saaledcs at ason- dre det fra det vigtigste, tredie Bækken, det tyrrheniske. Det sidste modtager det gjennem Herkulesstetterne indbrydende Ocean og omgiver Sardinien, Balearerne og den lille vul- kanste Gruppe af de spanske Kolumbrater. Denne det tre Gange indsnevrede Middelhavs Skikkelse har havt en stor Indflydelse paa de phonicifte eg græske Op- dagelsesreisers tidligste Indskrænkning og sildigere Udvidelse. Grækerne vare længe indskrænkede til det ægæisie- og Syrte- havet. I den homeriske Tid var Italiens Fastland endnu et „bekjendt Land." Mocæerne aabnede det tyrrheniste Bækken Vesten for Sicilien; Tartessusfarere naaede til Herkulcs's Stotter. Man maa ikke glemme, at Karthago anlagdes paa Grændsett af det tyrrheniske og Syrte-Bækkenet. Kysternes physiste Dannelse virkede paa Begivenhedernes Gang, paa Soforetagendernes Retning, paa Forandringerne i Herredom- met tilsoes og dette virkede atter paa Udvidelsen af Jdeekredsen. Den nordlige Kyst af det indre eller Middelhavet har det allerede af Eratosthenes ester Strabo bemærkede For- trin, at den er rigere dannet, „har en mere afverlende^ Skik- kelse," er mere leddeelt, end ben sydlige libyste. Hist frem-