Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

113 træde tre Halvøer, den iberiske, italiffe og hellenfle, som, da de ere Lndstaarne med mange Bugter, danne Sunde og Landtunger i Forbindelse med de nærliggende Der og Kysterne ligeoverfor dem. Saadanne Skikkelser af Fastlandet og de deels losrevne, deels vulkansk, rækkevits ligesom af langt fort- løbende Klovter i Veiret studte Der have tidligt ledet til geognostiske Forestillinger om Gjennembrud, Jordrevolutioner og Udgydelser af de opsvulmede, hoiere liggende Have t de lavere. Pontus, Dardauellerne, Strædet ved Gades og det ovrige Middelhav egnede sig ganske til at fremkalde Forestil- lingerne om et saadaut Slusesystem. Den orphiste Argonau- tiker, sandsyttligviis fra den christelige Tid, har iudflettet gamle Sagn; han synger om det gamle L yktoniens Sondersplittelse i enkelte Der, hvorledes „Poseidon, den dunkeltlokkede, harm- fuld mod Fader Kronion, slog paa Lpktionien med den gyldne Trefork." Lignende Phantasier, som rigtignok ofte kunne være opstaaede af ufuldkommen Kundskab om Numforholdene, ud- klækkedes t den lærde alerandriuffe Skole med dens Forkjær- lighed for alt Antigvarift. Om Mythen om det sondersplit- tede Atlantis er en fjern og vestlig Nester af Mythen o tn Lyktonien, hvilket jeg troede at have gjort sandsynligt paa et andet Sted, eller om, efter Otfried Muller, „Lyktouiens (Leu- konis) Undergang hentyder paa det samothraciste Sagn om en stor Vandflod, der forandrede hiin Egns Skikkelse,"^ be- hover ikke at afgjores her. Men det, der, som allerede ofte bemærket, fremfor Alt har gjort Middelhavets geographifle Beliggenhed velgjorende i dens Indflydelse paa Folkesamfærdselen og den fremadskridende Udvidelse af Verdensbevidstheden, er Nærheden af det t den lilleasiatifte Halvo fremtrædende ostlige Fastland; Mængden af Verne t det ægæiffe Hav, der have været en Overgaugsbro A. v. Humboldt, Kosmos. II. 8