Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

119 Kyst, havde været aldeles lukket for Fremmede,24 ligesom Ja- pan endnu er det. Idet vi opregne de ikke-hellenste KultUrfolk, som boede omkring Middelhavets Bækken, det ældste Sæde og Udgangs- punktet for vor Viden, nævne vi her efter Egypterne Pho- nicierne, der maa betragtes som de virksomste Nedstaber for Folkeforbindelsen fra det indiske Hav til den vestlige og nord- lige Deel af det gamle Fastland. Uagtet de vare indskrænkede i mange af den aandelige Dannelses Sphærer, mere fremmede for de ffjonne, end de mecham'ske Kunster, og ikke storartet stabende som Nildalens dybsindigere Beboere, have Phoni- cicrne dog som et dristigt, til alle Sider bevæget Handelsfolk indvirket tidligere end alle andre Folkestammer ved Middel- havet paa Ideernes Omlob og Verdensforestillingernes Berigelse og Mangesidighed og det fornemmeligt ved Attlæggelsen af Nybygder, hvoraf een langt overgik Moderstaden i Magt. Den phoniciske Folkestamme havde babylonisk Maal og Vægtes og, i det mindste ester det persiske Herredomme, præ- get Metalmynt som Byttemiddel, hvilken, besynderligt nok, manglede de i politisk, ja i kunstnerisk Henseende saa uddan- nede ZEgyptere. Men det, hvorved Phonicierne næsten bidroge meest til de Nationers Kultur, med hvilke de kom i Berøring, var Udbredelsen og Meddelelsen af den Bogstavskrivt, hvoraf de allerede forlængst selv havde betjent sig. Om ogsaa den hele, Sagnfortcelling om en formeentligen af Kadmus i Bootien anlagt Nybygd forbliver indhyllet i mythifl Dunkel- hed, saa er det derfor ikke mindre vist, at Hellenerne erholdt Bogstavskrivten, som de i lang Tid kaldte phonisiskeTegn, ved Joniernes Handelssamqvem med Phonicierne. 26 I^lge de Anskuelser, som efter Champollions store Opdagelse stedse udbredte sig mere og mere om den alphabetiske Skrivtudviklings