Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

120 tidligere Tilstande, maa den phoniciske ligesom hele den semi- tiske Tegnskrivt betragtes som et af Billedskrivten vistnok op- rindeligt udsprunget Lydalphabet, d. e. som et saadant, hvori Billedtegnenes ideelle Betydning forbliver aldeles upaa- agtet og disse kun behandles phonetisk, som Lydtegn. Et saa- dant Lydalphabet, der efter sin Natur og Grundform er et Stav el sesalph abet, egnede sig til at tilfredsstille enhver Trang til en graphifk Fremstilling af et Sprogs Lydsystem. „Da den semitiske Skrivt," siger Lepsius i sin Afhandling om Alphabeterne, „gik over til Europa' til indogermaniske Folke- stammer, som i det Hele taget vise en langt hoiere Tendents til en streng Sondring af Vokaler og Konsonanter og maatte ledes hertil ved Vokalismens langt hoiere Betydning i deres Sprog, foretog man overordentligt vigtige og indflydelsesrige Forandringer i disse Stavelsealphabeter."^ Bestræbelsen efter at ophæve Syllabiteten blev fuldkommettt tilfredsstillet hos Hellenerne. Saaledes forskaffede Indførelsen af de phonic i ske Tegn næsten alle Kystlandene ved Middelhavet, ja endog Nordvestkysten af Afrika, ikke alene Lettelse i det materielle Handelssamqvem og et fælleds Baand, som om- siyngede mange Kulturfolk; nei, den ved sin graphiske Boie- lighed alinindeliggjorte Bogstavstrivt var bestemt til noget Hoiere. Den blev Bæreren af. det A§dleste, som Hellenerne have tilkæmpet sig i Jutettigenisens og Følelsens, den for- stende Aands og den stabende Indbildningskrafts tvende store Sphærer og ladet gaae i Arv til den sildigste Efterverden som en uforgængelig Velgjerning. Men Phonicierne have ikke alene forenende og anspo- rende forøget Verdensbekragtningens Elementer, men ogsaa op- findende og selvstændigt udvidet Kundskabens Kreds i enkelte Retninger. En vindflibelig Velstand, der flottede sig paa en