Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

12t Udbredt Skibsfart og Paa Sidons Fabrikfrembringekser af hvide og farvede Glasvarer, vævede Toier og Purpurfarveri, forte her, som overalt, til Fremskridt i malhematiske og chemiste Kundffaber, men især i de techniffe Kunster. „Sidonierne," siger Strabo, „skildres som flittige Forstere baade iLtjerne- kyndigheden og Tallæren, hvorved de gik ud fra N egne ku nst en og Sejladsen om Natten; thi begge Dele ere uundværlige for Handelen og Samfærdselen tilføeé."28 For at maale det Jordrum, som forst aabuedes ved phonicisk Skibsfart og phonicisk Karavauhandel, nævne vi Nybygdeu i Pontus ved den bithyniste Kyst (Pronektus og Bichynium), sandsynligviis fra en meget gammel Tid; Besøget af Cykladerne og flere Aer i det ægæiffe Hav paa den homeriffe Sangers Tid; det solvrige sydlige Spanien (Tartessus og Gades); det nordlige Afrika Vesten for den lille Syrte (Utika, Hadrume- tum og Karthago); Tin- 29 og Navlaudene i det nordlige Europa; to Handelsfaktorier 30 s den persiffe Havbugt (Tylos og Aradus, Baharein Verne). Ravhaudeleu, som sandsynligviis forst gik til de vestlige cimbriste Kyster^'' og derpaa sildigere til Dstersoen, Esther- nes Land, stylder phoniciske Kystfareres Kjekhed og Udholden- hed sin forste Oprindelse. I sin sildigere Udvidelse viser den os et for V e r d e n s b e t r a g t n i n g e n s Historie mærkvær-- digt Erempel paa den Indflydelse, som Forkjcerligheden for en enkelt fremmed Frembringelse kan have paa Aabningen af en indre Folkesamfærdsel og Kundskaben om store Landstrækninger. Ligesom de phorliciske Massiliere forte det britiske Tin tværs igjennem Gallien til Rhodanus, saaledes gik Navet (electrum) fra Folk til Folk gjennem Germanien og Kelternes Lande paa begge Skraaningcr af Alperne til Padus, gjennem Pannonien til Boryfthenes. Denne Landhandel satte saaledes forst det