Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

123 Columbus fulgte, idet han lob ud tæt ved det gammelphøni- ciske Gadeira. Naar vi nu, folgende Trangen til den Almindeliggjo- relse af Ideer, som er dette Værks Opgave, betragte Opda- gelsen af en Dgruppe, som kun ligger 42 geographiffe Mile fra den afrikanske Kyst, som det forste Led af en lang Række sam- tidigen udgaaede Bestræbelser, saa er Talen her ikke om en af Sindets Indre avlet Digtning, om Elysio tt, de Saliges Der, som vcd Jordens Grcendser opvarmes i Oceanus af den tæt derved ttedgaaeilde Solskive. Alle Livets Iirdigheder, Jordens kostbareste Frembringelser84 tænkte man sig t den længste Afstand. Jo mere Bekjeudtffabet med Middelhavet Udvidedes hos Hellenerne, desto længere blev det ideale Laud, den geographifle Mythe om Elysiou skudt ud imod Vesten paa den anden Side af Herkulesstotlerne. Den virkelige Kundskab om Verden, Phouiciernes tidligste Opdagelser, om hvis Tids- rum ri ingen bestemte Efterretninger have modtaget, have sandsynligviis ikke givet Anledning til biin Mythe om de sa- lige Der; Mythen er forst bleven digtet siden. Den geogra- phiste Opdagelse har kun legemliggjort et Phautasibillede, lige- som tjent det til Underlag. Hvor sildigere Forfattere (saasom en ubekjeudt Kompi- lator af den Aristoteles tillagte Samling af vidunder- lige Fortællinger, som benyttede Timceus, eller endnu Udforligere Diodor fra Sicilien) nævne de yndige Der, som kunne antages for de kanariste, omtales heftige Storme, som have foranlediget den tilfældige Opdagelse. Phcmiciffe og karthagiske Skibe, „som," hedder det, „seilede til de (allerede da anlagte) Nybygder paa Libyens Kyst," bleve drevne ud i Havet. Begivenheden sial være foregaaet t det tyrrhemske Soherredommes tidlige Tid under Kampen mellem de tyrrhe-