Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
126 Lasten er det overmaade sandsynligt, at Phonicierne, som ved deres Nybygder ved den persiste Havbugt og deres Samqvem med Gerrhæerne tidligt vare blevne bekjendte med de til be- stemte Tider blæsende Monsuner, besøgte den vestlige Kyst af den indiste Halvo. Kristoffer Columbus var endog over- beviist om, at Ophir (Salomons Eldorado) og Bjerget S o p o r a var en Deel af M-Asien, afPtolemæus's Chersonesus aurea.43 Synes det vanskeligt at tænke sig For-Indien som en rigelig Guldkilde, saa troer jeg, at man ikke behøver at minde om de „guldsogende Myrer" eller om Ktesias's umiskjendelige Be- strivelse af et Hytteværk, uren hvori der efter hans Fore- givende paa engang smeltedes Guld og 3em,43 men kun om Ven geographiske Nærhed af det sydlige Arabien, af Dioskori- des's af indiske Nybyggere beboede (de Nyeres Diu zokotora, en Fordreielse af det sanskritiste Dvipa sukhatara). og om den guld for ende ost-afrikanske Kyststrækning Sofala. Arabien og den nysnævnte §), Sydost for Bab-el-Mandeb Strædet, vare ligesom forbindende Elementer imellem den indiste Halvo og Dst-Afrika for den phonicist-jodiste Handelssamfcerdsel. Fra de ældste Tider havde Inder nedsat sig i Dst-Afrika som paa en ligeoverfor deres Fædreland liggende Kyst og Ophirfarerne kunde i det erythræist-indifle Havs Bækken finde andre Guld- kilder end Indien selv. Det morke, strenge Tu sk er folk, som allerede tidligt erfarede den græske Indflydelse af en fra Havet indbrydende Strom af pelasgiste Tyrrhener, vis^r sig ikke saa forbindende som den phoniciske Stamme, ligesom det heller ikke udvidede den geographiske Synskreds saa meget som hiin. Det drev en ikke ubetydelig Landhandel gjennem det nordlige Italien over Alperne, der, hvor en hellig 23et44 beskyttedes af alle om- kringboende Stammer, til fjerne Navlande. Næsten ad den