Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

127 samme Ver synes det tusciffe Urfolk N asen erne at være kommet fra Nhætien til Padus og længere Syd paa. Vig- tigst for os er efter det Standpunkt, som vi her indtage for stedse at gribe det Varigste og Almindeligste, den Indflydelse, som Etruriens Samfundsvæsen har udøvet paa de ældste romerske Statsindretninger og derved paa hele det ro- merske Liv. Man kan sige, at en saadan Nefler (for saa- vidt den har freinmet, eller i det mindste i Aarhundreder ud- prceget Menneflehedens Dannelse ved Nomerdommet) endnu virker den Dag i Dag i politisk Henseende ved sine afledede og fjerne Wringer.45 Et ejendommeligt Charakteerlræk hos den tusciffe Folke- stamme, som her særligen maa fremhæves, var dens Tilboie- lighed til et fortroligt Samqvem med visse Naturphænome- ner. Divinationen eller Spaadomskunsten, den ridderlige Præste- kastes Forretning, foranledigede en daglig Iagttagelse af de meteorologifle Processer i Luftkredsen. Lynfluerne (Fulg ura- torerne) bestjeftigede sig med at undersøge Retningen af Lynet og dettes „Nedtrcekken" og „Afvendett."^6 De ffjel- nede omhyggeligt imellem Lynene fra den hoie Skyregion og dem, som Saturn, en Jordgud,lader stige op nedenfra og som man kaldte sat u ruin ske Jordlyn, en Forfljel, som den nyere Physik atter har værdiget en særegen Opmærk- somhed. Saaledes fremkom officielle Fortegnelser over daglige Iagttagelser af Veiret.^s ligeledes forudsatte den af Tu- fferne udsvede Kunst at opspore Vand (aquælicium) og fremlokke Kilder hos Aguilegerne en opmærksom Un- dersøgelse af de naturlige Kjendetegn paa Lagene i Klippefor- mationerne og Jordbundens Ujevuheder. Diodor roser derfor Tufferne som forskende Naturkyndige. Til denne Roes ville vi foie, at den fornemme og mægtige Præste kaste i Tar-