Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

133 mellemste Kirghi ser Horde nu græsser sit Qvæg, gjen- nem en Række scythift-skolotifle Folkestammer — jeg anseer dem for at være af Lndo-germanist Oprindelse62 — fra Ar- gippæerne og Jssedonerne til de guldrige Arimasper^ ved Altais nordlige Skraaniug. Her er Griffernes Rige, Sædet for den meteorologiske Mythus^ o in Hyper- borceerne, hvilken vandrede langt mod Vesten med Herkules. Det er at formode, at den ovenfor betegnede Deel af det nordlige Asien, der i vore Dage atter er bleveil saa berømt ved de sideriske Guldvafterier, ligesom det meget hos Massageterne (af golhist Stamme) paa Herodots Tid opdyngede Guld er blevet til en ved Samqvemmet med Pontus aabnet vigtig Kilde til Rigdom og Overdaadighed for Hellenerne. Jeg sætter denne Kilde imellem den 53de og 55de Bredegrad. Men Guldsandets Region, hvorom de i Mahabharata og Me- gastbenes's Fragmenter nævnte Daradaer (Darder eller Der- ber) gave de Reisende Efterretning om hvortil den saa ofte gjentague Fabel om Kæmpemyrerne er blevett knyttet paa Grund af den tilfældige dobbelte Betydning af Benævnelser paa Dyr, 65 horer under sydligere Bredder paa 35° eller 37°. Deil maa, efter en dobbelt Beregning, enteil soges i det thi- betanfte Holland Osten for Bolor-Kjedeil imellem Himalaya og Kuen-lytt, Vesten for Iskardo, eller Nordea for Kuen-lyn hen mod Drkenen Gobi, som den stedse saa noie iagttagende chineft'ske Neisende Hinen-thsang (fra Begpndelsen af det 7de Aarhundrede efter vor Tidsregning) ligeledes beskriver som guldrig. Hvor langt tilgcettgeligere maa Arimasp.ernes og Massageternes nordlige Gulorigdom ikke have været for Han- delen fra de milesiffe Nybygder paa den nordostlige Kyst afPon- tns! Det forekom mig passende her i Verdensbetragtningens Historie at Berøre Alt det, som kan ansees for en vigtig,