Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
136 Disse Modsætninger avlede Mangfoldighed i Jdeeretningen og Følelserne, Forstjelligheder i Digtemaaden og den metriske Kllnst; de avlede overalt den rige Livsfylde, hvori det til- syneladende Fjendtlige efter en hoiere Verdensordning opløste sig til forsonende Enighed. Vare end Milet, Ephesus og Kolophon ioniste, Kos, Rhodus og Halikarnas doriste, Kroton og Sybaris achæiske, sao udovede dog de homeriske Sanges, det begeistrede, dybt folie Ords Magts sit Alt udjevnende Trylleri midt under denne Mangesidighed i Kulturen, ja endog der, hvor Plante- stæder fra forffjellige Folkestammer laa ved Siden cif hinan- den, som f. Er. i Nedreitalien. Trods dybt rodfæstede Mod- sætninger i Sæderne oz Statsforfatningerne, trods de sidstes afverlende Vaklen vedligeholdt Gr æsk he den sig udeelt. Et Udstrakt, af de enkelte Stammer erhvervet Nige af Ideer og Kunsttyper betragtedes som hele Nationens Eiendom. Jeg skal endnu i dette Afsnit ointale det tredie Punkt, som vi ovenfor have betegnet som særligt indflydelsesrigt paa Verdensforestillingernes Historie ved Siden af Aabningen af Pontus og Anlæggelsen af Nybygder ved det indre Havbæk- kens Nand. Anlæggelsen af Tartessus og Gades, hvor et Tempel var indviet til den vandrende Gud Melkarth (en Son af Val), Plantestaden Utika, der var ældre end Karthago, minde om, at Phonicierne alt i mange Aarhundreder havde beseilet det fri Ocean, medens det Stræde, som Pindar^ kalder den Gadeir i ske Port, endnu var lukket for Helle- nerne. Ligesom Milesierne i Dst stiftede Forbindelser ved det aabnede Pontus,67 ved hvilke La nd handelen med det europæiske og asiatiske Norden og langt sildigere med Orus og Indus kaldtes tillive, saaledes segle blandt Hellenerne forst