Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

137 Samierne68 og Phocceerne69 at trænge frem mod Vest uden- for Middelhavets Bækken. Kolæus fra Samos vilde seile til Wgypten, hvor det maaskee kun fornyede Samqvem med Grækerne dengang var begyndt under Psammitich. Af ostlige Storme forefloges han til Den Platea og derfra (Herodot tilfoier betydningsfuldt: „ikke uden guddommelig Tilskikkelse") gjennem Strædet ud i Oceanet. Det var ikke blot den tilfældige, uventede Handels- fortjeneste i det iberiske Tartessus, men Opdagelsen i Rum- met, Indtrædelsen i en ubekjendt, fim mytbist ahnet Verden, som gjorde Begivenheden stor og beromt saa langt som det græske Tungemaal taltes i Middelhavet. Her, hiinsides Her- kules's Stotter sorn tidligere kaldtes Briarens's, A§gæons og Kronos's Stotter, ved Jordens vestlige Nand, paa Veien til Elysium og Hesperiderne, saae man forste Gang Urvandene fra den kredsende Okeanos^o, (pvort dengang endnu alle Floders Udspring sogtes. Ved Phasis var Somanden atter kommen til en Pontus begrændseude Kyst, hiinsides hvilken han kunde drømme sig en Soldam; men Syd for Gadeira og Tartessus hvilede Blik- ket frit paa det Ubegrcendsede. Denne Omstændighed har i halvandettusinde Aar givet det indre Havs Port en særegen Vigtighed. Stedse higende efter det Hiinsidige, have sofarende Nationer, Phoniciere, Hellener, Arabere, Katala- nere, Mayorkanere, Franffmænd fra Dieppe og La Rochelle, Genuesere, Venetianere, Portugisere og Spaniere efter hinan- den gjort -Forjog paa at trænge frem i det atlantiske Ocean, der længe gjaldt for et af Mudder opfyldt, flakt, taagefuldt, morkt Hav, Mare tenebrosum, indtil hine sydlige Nationer omsider, ligesom stationsviis fra de kanariske Der øg Azo-