Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

138 rerne, naaede det ny Fastland, som Nordboer dog have naaet tidligere og ad en anden Vei. Medens Alexander aabnede det fjerne Dsten, ledede allerede Betragtninger over Jordens Skikkelse den store ^ta- girit71 paa Tanken om Indiens Nærhed ved Herkulesstotterne, ja Strabo ahnede endog, at „der kunde ligge flere andre beboelige Landmasser i den nordlige Halvkugle, imellem det vestlige Europas og det ostlige Asiens Kyster, maastee i den Parallelkreds, som gaaer igjennem Støtterne, Den Nho- dus og Thince."^ Angivelsen af en saadan Lokalitet i Mid- delhavels fortsatte Længdearel hængte sammen med en storar- tet, i Oldtiden meget udbredt, Forestilling om Jorden af Eratosthenes, ifolge hvilken hele det gamle Fastland i sin videste Udstrækning fra Vest til Dst, omtrent i Parallelen af 36°, danner en lidet afbrudt Hævningslinie,^ Men Samieren Kolæus's Tog betegner ikke alene et Tidsrum, hvori ny Udsigter til fjerne Foretagender tilsoes Udfoldede sig for de græske Stammer og de Nationer, til hvem deres Civilisation gik i Arv; men det udvidede ogsaa umiddelbart Ideernes Kreds. Et stort Naturphcenomen, som gjor Jordens Samqvem med Maanen og Solen synligt i Ha- vets Opsvulmen til bestemte Tider, fængslede nu sorst varigt Opmærksomheden. F de afrikanske Syrier havde Phænomenet viisi sig mindre regelmæssigt for Grækerne, ja endog underti- den været farligt for dem. Posidonius iagttog Ebbe og Flod i Gadeira og Jlipa og sammenlignede sine Iagttagelsen med det, som de mere erfarne Phoniciere^ der kunde meddele ham om Maanens Indflydelse.