Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

150 Egyptiske Rige deres Bopæle langt ind i det nordlige Nu- bien. 5 Til den Jdeekredsens Berigelse, som opstod af Synet af mange ny physifke Phænomener og af Veroringen med for» stjellige Folkestammer og deres kontrasterende Civilisation, foie- des desværre ikke Frugterne af eu ethnologist Sproggranft- ning, for saavidt denue er philosoph isk, afhængig af Tan- kens Grundforhold,6 eller kun historisk. Dette Slags Undersøgelse var fremmed for den saakaldie klassiske Oldtid. Derimod forskaffede Alexanders Tog Hellenerne videnskabelige Materialicr, som kunde tages fra tidligere kultiverede Folke- slags i lang Tid opdyngede Skatte. Jeg gjor her især op- mærksom paa, at Kundflaben om Himlen, ifølge nyere og grundigere Undersøgelser, forogedes betydeligt tilligemed Kund- ffaben om Jorden og dens Frembringelser ved Bekjendt- stabet med Babylon, uagtet det astronomiffe Præstekollegiums Glands i den osterlandste Verdensstad allerede var sunken dybt ved Cyrus's Erobring. Belus's Trappepyramide, der paa engang var et Tempel, et Gravmæle og et Observato- rium , som forkyndle Nattens Timer, var af Xerres bleven givet til Priis for ødelæggelse; dengang det macedoniffe Hær- tog foretoges, laa Mindesmærket allerede i Ruiner. Men netop fordi den afsluttede Præstekaste allerede havde oploft sig og der endog var opstaaet cn stor Deel astronomiske ©foler,7 blev det Kallischenes muligt (sour Lnuplicius paastaaer, ester Aristoteles Raad) ar sende Stjerueiagttagelser fov en meget lang Aarrække (Porphyrins siger for et Tidsrum af 1903 Aar for Alexanders Indtog i Babylon, Ol. 112,2) til Græken- land. Men de ældste chaldæifke Iagttagelser, som Almagestet omtaler (sandsyrlligviis de ældste, som Ptolemceus fandt brug- bare til sine Diemed), gaae rigtignok kun 721 Aar tilbage