Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
152 store Katastrophe. De Lande, som Macedonierne gjeunem- stroifede, beboedes af lidet kultiverede Stammer. I Mellem- landet mellem Satadru og Jamuna (Indus- og Ganges-Ge- betet) danner en ubetydelig Flod, den hellige Sarasvati, en ældgammel, klassisk Grcendse imellem de rene, værdige, fromme Brahmatilbedere i Aften og de urene, ikke i Kaster inddeelte, kongelose Stammer i Vesten.13 Alexander naaehe folgeligt ikke det egentlige Sæde for den høiere indiske Kultur. Seleukus Nikator, Stifteren af det store Seleucider-Rige, trængte forst fra Babylon frem mod Ganges og knyttede ved Megasthenes's gjentagne Sendelser til Pataliputra14 politiske Forbindelser med den mægtige Sandrakottus (Tschandraguptas). Forst paa denne Maade opstod en levende og vedvarende Berøring med den meest civiliserede Deel af Madhya-Desa (Midtens Land). Vel fandtes der ogsaa lærde Brachma- ner, der levede som Eneboere i Pendschab (Pentapotamia), men vi vide ikke, om disse Brachmaner og Gymnosophister kjendte det herlige indiske Talsystem, hvori de faa Tegn erholde deres Værdi alene ved deres Stilling (Position), eller (hvilket dog er at formode) om Stedværdien allerede dengang var opfunden i den meest kultiverede Deel af det indiske Land. Hvilken Omveltning vilde Verden ikke have oplevet i den hurtigere Udvikling og den mere lettede Anven- delse af de mathematiffe Kundskaber, dersom den Alexanders Hær ledsagende Brachman Sphines (af Hæren Kalanos kal- det), eller sildigere paa Augusts Tid Brachmanen Bargosa, forend de frivilligt bestege Baalet i Susa og Athen, havde kunnet meddele Grækerne det indiffe Talsystem paa en Maade, hvorved det var kommet almindeligt i Brug! De ffarpfindige og vidtomfattende Undersøgelser af C has le s have rigtignok vrist, at den saakaldte Methode med den pythagoriffe Abacus