Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
store Katastrophe. De Lande, som Macedonierne gjeunem-
stroifede, beboedes af lidet kultiverede Stammer. I Mellem-
landet mellem Satadru og Jamuna (Indus- og Ganges-Ge-
betet) danner en ubetydelig Flod, den hellige Sarasvati, en
ældgammel, klassisk Grcendse imellem de rene, værdige, fromme
Brahmatilbedere i Aften og de urene, ikke i Kaster inddeelte,
kongelose Stammer i Vesten.13 Alexander naaehe folgeligt
ikke det egentlige Sæde for den høiere indiske Kultur. Seleukus
Nikator, Stifteren af det store Seleucider-Rige, trængte forst
fra Babylon frem mod Ganges og knyttede ved Megasthenes's
gjentagne Sendelser til Pataliputra14 politiske Forbindelser
med den mægtige Sandrakottus (Tschandraguptas).
Forst paa denne Maade opstod en levende og vedvarende
Berøring med den meest civiliserede Deel af Madhya-Desa
(Midtens Land). Vel fandtes der ogsaa lærde Brachma-
ner, der levede som Eneboere i Pendschab (Pentapotamia),
men vi vide ikke, om disse Brachmaner og Gymnosophister
kjendte det herlige indiske Talsystem, hvori de faa Tegn
erholde deres Værdi alene ved deres Stilling (Position),
eller (hvilket dog er at formode) om Stedværdien allerede
dengang var opfunden i den meest kultiverede Deel af det
indiske Land. Hvilken Omveltning vilde Verden ikke have
oplevet i den hurtigere Udvikling og den mere lettede Anven-
delse af de mathematiffe Kundskaber, dersom den Alexanders
Hær ledsagende Brachman Sphines (af Hæren Kalanos kal-
det), eller sildigere paa Augusts Tid Brachmanen Bargosa,
forend de frivilligt bestege Baalet i Susa og Athen, havde
kunnet meddele Grækerne det indiffe Talsystem paa en Maade,
hvorved det var kommet almindeligt i Brug! De ffarpfindige
og vidtomfattende Undersøgelser af C has le s have rigtignok
vrist, at den saakaldte Methode med den pythagoriffe Abacus