Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

168 Halvo til Judæa, LEgypten og Mauritanien. Saaledes blev en ftor, det romerske Herredømme underkastet Deel af Verden aabnet og gjort farbar: pervius orbis, som Choret^ i Se- nekas Medea spaaer med mindre Net om hele Jordetts Kreds. Under Nydelseit af en langvarig Fred havde man maa- stee stullet vente, at Foreningen af saa udstrakte, under de forskjelligste Himmelegne liggeilde Lande til et Monarki og den Lethed, hvormed Statsembedsmcend gjennemreiste Provindserne med et talrigt Folge af mangesidigt dannede Mænd, ikke alene vilde have tjent til at fremme Geographien, men ogsaa hele Naturvidenskaben og de hoiere Forestillinger om Phæuomener- nes Sammenhæng paa en overordentlig Maade; men saa hoit spændte Forventninger ere ikke gaaede i Opfyldelse. I dette det udeelte romerske Verdensherredømmes lange Tidsrum, i næsten fire Aarbundreder fremstode kun Cilicieren Dioskorides og Galenus fra Pergamus som Iagttagere af Naturen. Den Forste, der forøgede Antallet af de beskrevne Plantearter be- tydeligt, staaer langt nedenfor den philosophisk kombinerende Theophrast; hvorimod Galenus, der udstrakte sine Iagttagelser til flere Dyrearter, formedelst sine fine Sønderlemmelser og Omfanget af sine phystologiffe Opdagelser kan stilles meget nær ved Siden af Aristoteles og næsten over ham." Denne Dom har (Stimer42 fældet. Ved Siden af Dioskorides og Galenus glimrer endnu kun et tredie stort Navn, nemlig Ptolemæus's. Vi nævne ham ikke her som astronomisk Systematiker eller som Geograph, men som erperimenterende, Straalebrydnmgen maalende Physiker, som den forste Grundlægger af en vigtig Deel af Optiken. Hans aldeles utvivlsomme Rettigheder ere forst sildigt blevne erfjenbte.43 Saa vigtige, som Fremskridtene i det orgailiske Livs Sphcere og i de almindelige Forestillinger om den sam-