Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
mcnlignende Zootomi end vare, maa dog physiske Erpe-
rimenter angaaende Lysstraalernes Gang her især fængsle
vor Opmærksomhed i et Tidsrum, der er et halvt Aartusinde
ældre, end Arabernes. Det er ligesom det forste Skridt paa
en nyligt aabnct Lobebane, i Søgningen efter en matbema-
tisk Physik.
De udmærkede Mænd, hvem vi nyligt have nævnt som
de, der udbredte Glands over Keisertiden (den dybsindige,
men endnu symbollose, arithmetiffe Algebrist Diophantus44
horer til en sildigere Tid), ere alle af græst Stamme. I den
Dobbelthed i Dannelse, som det romerffe Verdensherredømme
frembyder, beholdt det ældre, heldigere organiserede Kultur-
folk, Hellenerne, Palmen; men efterat den ægyptift-aleran-
driuffe Skole efterhaanden var gaaet under, adsplittedes Kund-
ffabens og den rationelle Forstens Lysstraaler og vise sig forst
atter sildigere i Grækenland og Lilleasien. Ligesom i alle
uindskrænkede Monarkier, der paa Grund af deres uhyre Om-
fang ere sammensatte af de meest forskelligartede Bestanddele,
gik Negjerinzeus Stræben især ud paa ved militær Tvang og
en indre Rivalitet imellem en stærkt udstykket Administration
at afværge den truende Oplosning af Foreningen mellem Lan-
dene, ved afverlende Strenghed og Mildhed at stjule Familie-
tvisten i Cæsurernes Huns og under ædle Herskere at stjenke
Folkene den No, som den uhindrede, stille taaltc Despotisme
kan forskaffe til visse besteiute Tider.
Opnaaelsen af det romerffe Verdensherredømme har
nnegteligt været et Værk af den romerste Charakteers Stor-
hed, en længe bevaret Strenghed i Sæder og en udelukkende,
med hoi Selvfølelse parret Fædrelandskjeerlighed; men esterat
Verdeusherredommet var opnaaet, tabte, paa^ Grund af de
fremkaldte Forholds uundgaaelige Indflydelse, hine herlige