Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
169 mcnlignende Zootomi end vare, maa dog physiske Erpe- rimenter angaaende Lysstraalernes Gang her især fængsle vor Opmærksomhed i et Tidsrum, der er et halvt Aartusinde ældre, end Arabernes. Det er ligesom det forste Skridt paa en nyligt aabnct Lobebane, i Søgningen efter en matbema- tisk Physik. De udmærkede Mænd, hvem vi nyligt have nævnt som de, der udbredte Glands over Keisertiden (den dybsindige, men endnu symbollose, arithmetiffe Algebrist Diophantus44 horer til en sildigere Tid), ere alle af græst Stamme. I den Dobbelthed i Dannelse, som det romerffe Verdensherredømme frembyder, beholdt det ældre, heldigere organiserede Kultur- folk, Hellenerne, Palmen; men efterat den ægyptift-aleran- driuffe Skole efterhaanden var gaaet under, adsplittedes Kund- ffabens og den rationelle Forstens Lysstraaler og vise sig forst atter sildigere i Grækenland og Lilleasien. Ligesom i alle uindskrænkede Monarkier, der paa Grund af deres uhyre Om- fang ere sammensatte af de meest forskelligartede Bestanddele, gik Negjerinzeus Stræben især ud paa ved militær Tvang og en indre Rivalitet imellem en stærkt udstykket Administration at afværge den truende Oplosning af Foreningen mellem Lan- dene, ved afverlende Strenghed og Mildhed at stjule Familie- tvisten i Cæsurernes Huns og under ædle Herskere at stjenke Folkene den No, som den uhindrede, stille taaltc Despotisme kan forskaffe til visse besteiute Tider. Opnaaelsen af det romerffe Verdensherredømme har nnegteligt været et Værk af den romerste Charakteers Stor- hed, en længe bevaret Strenghed i Sæder og en udelukkende, med hoi Selvfølelse parret Fædrelandskjeerlighed; men esterat Verdeusherredommet var opnaaet, tabte, paa^ Grund af de fremkaldte Forholds uundgaaelige Indflydelse, hine herlige