Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

170 Egenskaber sig efterhaanden og forvandledes. Med National- aanden flukkedes den Enkeltes nationale Bevægelighed; Offent- ligheden og Bevaringen af Menneskenes Individualitet, disse de fri Forfatnmgers tvende Hovedstotter, forsvandt. Den evige Stad var bleveii Midtpunktet i en stor Kreds og den Aand, som varigt kunde have besjælet et af saa mange Dele bestaaende Statslegeme, manglede. Kristendommen blev Statsreligion, da Riget allerede var dybt rystet og den ny Læres Mildhed for- styrret i sine Virkninger ved de dogmatiske Tvistigheder imel- lem Partierne. Derhos begyndte allerede dengang „den ska- delige Kamp imellem Kundskaben og Troen," som i mange- haande Skikkelser er bleven fortsat gjennem alle Aarhuudreder til Hinder for Granskningen. Men kunde det romerske Keiserrige nu paa Grund a s dets Omfang og dets af Omfanget betingede Forfatning ikke, lige i Modsætning til de smaa hellenske Nepublikers dcelvise, selvstændige Liv, oplive og styrke Menneskehedens skabende, aandelige Kraft, saa medforte det derimod andre Fordele, som stulle fremhæves her. Som Folge af Erfaring og mangesidig Iagttagelse opstod en stor Rigdom af Ideer. Gjenstandenes Verden udvidedes betydeligt og derved forberedtes en.tænkende Betragtning af Naturphænomencrne for sildigere Tider. Folke- samfærdslen oplivodes ved Nomerherredommet og det romerske Tungemaal udbredtes overalt i V est erlandene og en Deel af det nordlige Afrika. I østerlandene vedblev Græst- hedeu at have hjemme, efterat det baktriske Rige for længe siden var blevet tilintetgjort under Mithridates dett 1ste, 13 Aar førend Sacernes eller Scythernes Indfald. I Udvidelse, d. e. i geographist Udbredelse fik det ro- merske Sprog, endog forend Nigels Sæde forlagdes til By- zants, Fordelen over det græske. Denne Indtrængen af to