Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

173 det chinefiske Hof. De vare komne tilsoes over Tunkin. Vi anføre her de forste Spor af et udbredt Samqvem imellem Romerriget og China og Indien allerede^ af den Grund, at Kundskaben om den græske Sphære, deri græske Dyrekreds og den astrologiske Planetugehoist sandsynligt ved dette Sam- qvem er bleven udbredt i begge Lande omtrent i de forste Aarhundreder efter vor Tidsregning. De store indiske Mathe- matikere Warahamira, Brahmagupta og maaskee Aryabhatta selv ere yngre, end det Tidsrum, vi beskrive per;49 men det, som allerede tidligere var blevet opdaget i Indien ad aldeles ensomme og afsondrede Veie og opriudeligett tilhorer dette fra gammel Tid danriede Folkeslag, kan ogsaa for Diophantus tildeels være trængt ind i Vefterlaudene ved den under Lagi- derne og Cæsarerne saa udbredte Verdenshandel. Det er her ikke Hensigten at udsondre det, der er eiendommeligt for enhver Folkestamme og ethvert Tidsrum; det er tilstrækkeligt at gjore opmærksom paa de Veie, som stod c aabne for Jdeesamfcerdslen. Hvor mangfoldige disse Veie og alle den almindelige Samfærdsels Fremskridt vare blcvtte, vise Strabos og Pto- lemceus's Kæmpeværker meest levende. Den aandrige Geo- graph fra Amasea besidder ikke den Hipparchiske Noiagtighed i Maalene og Ptolemceus's Forestillinger om mathematisk Geo- graph!, men i Stoffets Mangfoldighed og den udkastede Plans Storartethed overgaaer hans Værk alle geographiske Arbeider fra Oldtideu. Strabo havde, hvilket han gjerne roser sig af, med egne Dine feet en betydelig Deel af Romerriget, „fra Armenien til de tyrrhenske Kyster, fra Eurinus til LEtbiopicus Grceudser." Efterat han havde fuldendt 43 Bo g er Historie som eu Fortsættelse af Polybius, havde hau i sit 83de Slår50 Mod til at begynde paa Udarbejdelsen af sit geographiske Værk. Han bemærker, „at paa hans Tid havde Romernes og Par-