Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

174 tyernes Herredomme aabnet Verden endnu mere, end elleran- ders Hærtog, hvorpaa Eratosthenes kunde stolte sig, havde gjort." Den indiske Handel var ikke længere i Arabernes Hænder; Strabo forbausedes i A§gypten over det forøgede Antal Skibe, som seilede lige til Indien fra Myos Hormos, ja hans Indbildningskraft forte ham langt paa den anden Side cif Indien til Asiens ostlige Kyst. Der, hvor Lfolge ham en sammenhængende Bjergkjede (en Fortsættelse af Taurus) stjærer det gamle Fastland i dets største Brede, i Herkules- stotternes og Ven Rhodos's Parallel, ahner han Tilværelsen af et andet Fastland imellem det vestlige Europa og Asien. „Det kan meget godt være muligt," siger pan52, „at der i det samme tempererede Jordbelle tæt ved Thiuæs (eller Athens?) Parallelkreds, der gaaer igjcnncm Atlanterhavet, foruden den af os beboede Verden ligger nok een, eller vel endog siere Verdener, befolkede med Meuneffer, der cre forstjellige sra os." Man maa undres over, at denne Ittring ikke har vakt Op- mærksomhed hos de spanske Forfattere, der i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede troede overalt hos Klassikerne at finde Lvor af Kundskab om den ny Verdensdeel. „Ligesom det ved alle Kunstværker/' siger Strabo saa smukt, „som stutte fremstille noget Stort, ikke fortrinligen kom- mer an paa de enkelte Deles Fuldendthed," saaledes vilde han „i sit Kæmpeværk" fremfor Alt have det Heles Skikkelse for Vie. Denne Lyst til Ideernes Almindeliggjorelse har ikke afholdt ham fra samtidigt at opstille en stor Mængde for- træffelige physiffe og navnligen geognostifte Resultater.^ Lige- som Posidonius og Polybius behandler han Indflydelsen af Solens hurtigere eller langsommere paa hinanden folgende Gjennemgange gjennem Zenith paa Luftvarmens Marimum Under Vendekredsen eller LEqvator; de mangfoldige Aarsager