Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

175 til de Forandringer, soul Jordens Overflade har været under- kastet; Gjennembrudene af oprindeligt iudefluttede Søer; Ha- vets almindelige, allerede af Archimedes anerkjendte ensfor- mige Holde; Strømningerne deri; Udbrud af Vulkaner under Havet; Forsteninger af Muslinger og Aftryk af Fist, ja, hvil- ket meest tiltrækker sig vor Opmærksomhed, fordi det er blevet den nyere Geognosies Kjerne, Jordskorpens periodiske Oscilla- tioner. Strabo siger udtrykkeligt, at de forandrede Grændser mellem Hav og ('and snarere maa tilskrives Jordbundens hæv- ning og Synkning, end de mindre Opskyllinger, „at ikke alene enkelte Klippemasser og smaa og store Der, men hele Fast- lande kunne hæves i Veiret." Ligesom Herodot er Strabo ogsaa opmærksom paa Folkeflagenes Herkomst og Raceforskjel- ligheden hos Mennesket, hvilket han, mærkeligt nok, kalder „etLand- og Luftdyr,"som „behover meget Lys/"54 Stam- mernes echnologiske Afsondring findes skarpest opfattet t Julius Cæsars Komurentarer og i Tacitus's herlige Lovtale over Agrikola. Strabos store, paa Kjendsgjerninger saa rige Værk, hvis kosmiffe Forestillinger vi her fremsætte, forblev desværre næsten ubekjendt i den romerske Oldtid lige til det femte Aar- hundrede og benyttedes ikke engang af den meget samlende Plinius. Forst i Slutningen af Middelalderen virkede det paa Ideerne, men i langt ringere Omfang, end Kl au di u s Ptolcmæus's mere mathematifle, for physiske Forestillinger næsten aldeles blottede, tabellarisk terre Geographi, der lige til det sertende Aarhundrede var en Ledetraad for alle Rei- sende. Det, man opdagede, troede man saa godt som altid at gjenkjende i den under andre Benævnelser. Ligesom Natur- historikerne i lang Tid indordnede ny opdagede Planter og Dyr under Linnees klassiske Fortegnelser, saaledes Udkom ogsaa