Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

176 de ældste Kort over det ny Fastland i Ptolemceus's Atlas, som Agathodcemon Udarbejdede paa samme Tid som i det fjerneste Asien de hoitdannede Chinesere allerede havde op- tegnet Rigets vestlige Provindser t 44 Afdelinger. Ptole- mceus's Universalgeographi har rigtignok det Fortrin, at den fremstiller hele den gamle Verden baade graphisk (i Omrids) og U um er ist (i saakaldte Stedbestemmelser efter Længder, Polhoider og Dagens Varighed), men hvor ofte den end giver astronomiffe Resultater Fortrinet for Angivelserne afVeilæng- derne tillands og tilsoes, kan det dog desværre ikke af hine Usikkre Stedbestemmelser (over 2500 i Tallet) sees, paa hvilket Slags Fundamenter de stotte sig, eller hvilken relativ Sandsynlighed der kan tillægges dem efter de daværende Jti- nerarier. Det fuldkomne Ubekjendtstab med, at Magnetnaalen viser mod Nord, d. e. Jkkebrugen af Kompasset, hvilket allerede 1250 Aar for Ptolemceus var anbragt i Konstruktionen af den chinesiske Keiser Tschingwangs magnctiste Vogne tillige- med en Veimaaler, gjorde blandt Græker og Romere de ud- førligste Jtinerarier hoist upaalidelige paa Grund af Manglen paa Sikkerhed i Retningerne (j Vinklen need Meridianen). Jo mere man i den nyeste Tid er bleven bekjendt med de indiske Sprog og Gammelpersisk (Zendsproget), desto mere har man maattet forbauses over, hvorledes en stor Deel af Ptolemæus's Navnefortegnelse maa betragtes som et historist Mindesmærke om Handelsforbindelserne imellem Vesterlandene og de fjerneste Egne i Syd- og Mellem-Asien 57 T en rig- tige Anskuelse om det kaspiske Havs fuldkomne Af- sluttethed kan betragtes som en af de vigtigste Folger af saadanne Handelsforbindelser, en Anffuelse, som den Ptole- mæiske Geographi atter indforte efter cn femhundredaarig Vild- farelse. Herodot og Aristoteles — den Sidste'ffrev heldigviis