Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

177 fine Meteorologies førend Alexanders asiatiske Feldttog —kjendte denne Afsluttethed. Olbiopoliterne, af hvis Mund Historiens Fader hentede sine Efterretninger, vare fortrolige med det kaspiste Havs nordlige Kyst mellem Kuma, Wolga (Nha) og Jaik (Ural). Der fandtes Intet som kunde vække Tanken hos dem om et Udlob i Jishavet. Derimod fremstillede der sig ganste andre Aarsager til Vildfarelse for Alexanders Hær, som fra Hekatompylos (Damaghau) steg ned i Mazenderans fugtige Skove og ved Zakradarta, noget Vesten for det nu- værende Asterabad, saae det kaspiste Hav strække sig Uden Ende mod Nord. Dette Syn vakte, som Plutark fortæller i Alexanders Levnetsbeffrivelse, forft Formodningen om, at det Hav man saae var en Bugt af Pontus58. Det macedoniste Tog, der i det Hele taget var velgjorende for Kundskaben om Jor- den, ledede til enkelte Vildfarelser, som vedligeholdt sig i lang Tid. Tanais forverledes med Jarartes (Herodots Arares) og Kaukasus med Paropanisus (Hindu-Kbo). Ved sit Ophold i Alerandrien kunde Ptolemæus forskaffe sig sikkre Efterretninger fra de Lande som grændse nærmest til det kaspiste Hav (fra Alba- nien, Atropatene og Hprkanien), ligesom om Aorserne, hvis Ka- meler paa deres Karavantoge forte indifte og babyloniske Varer til Don og det sorte Hav.59 Naar han, tværtimod Herodots rigtigere Kundstab, troede, at det kaspiste Havs store Arel gik fra Vest til Ast, forlededes han maaskee hertil af en dnn- kel Kundstab cm den tidligere store Udstrækning af den scy- thiske H av bvgt (Karabogas) og om Tilværelsen af Aral- So en, om hvilket vi finde den forste bestemte Antydning hos Menander,00 en byzantinsk Forfatter, som fortsatte Agnthias. Man 111 aci beklage, at Ptolemæus, som atter lukkede det kaspiste Hav, efterat det i lang Tid var blcven anseet for aabent paa Grund af Hypothesen om fire Havbngter og A. v. Humboldt, Kosmos. II. 12