Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

178 selv formedelst Neflerer paa Maanens Skive,61 ikke har op- givet Mythen om det rrbekjendte Sydland, som skulde forbinde Forbjerget Prasum med Kattigara og Thince, Sinarum metropolis, altsaa Ast-Afrika med Tsin'ernes Land (China). Denne Mythe, som gjor det indiske Ocean til et af Land om- givet Hav, gaaer igjennem de Forestillinger, fom fra Tyrieren Marinus stege op til Hipparch og Babylonieren SeleUkus, ja lige til Aristoteles.62 I disse kosmiske Skildringer af den fremadskridende Forestilling om Verden maa det være nok ved nogle faa Erempler at have gjort opmærksom paa, hvorledes det allerede halvt Erkjendte ofte atter fordunkles ved Tvivl i Erkjendelsen og Kundskaben. Jo mere man paa Grund as Skibsfartens og Landhandelens Udvidelse turde troe at have fattet Verdens Udseende i dens Helhed, desto mere sogte Hel- lenernes flumrende Indbildningskraft, især i den alerandriuske Tidsalder, Under Lagiderne og det romerske Verdensherredømme, ved sindrige Kombinationer at sammensmelte gamle Ahn el ser med den ny, virkelige Viden og overilet at fuldende det neppe Udkastede Kort over Jorden. Vi have allerede ovenfor t Forbigaaeude gjort opmærk- som paa, hvorledes Klaudius Ptolemæus ved sin Optik der om end meget Ufuldstændigt er bleven opbevaret ved Araberne er bleven Grnndlæggeren af en Deel af den mathematiske Physik, en Deel som rigtignok ifolge Theon fra Alerandrien^ med Hensyn til Straalebrydningen var bleveu berort i Archi- medes's Katoptrik. Det er et vigtigt Fremskridt, naar phy- siffe Phcenomener blive fremkaldte vilkaarligt under forandrede Betingelser og maalte istedelfor kun at blive iagttagne og sammenlignede med hinanden, hvorpaa vi finde mærkelige Erempler i den græske Oldtid i de indholdsrige pseudo-ansto- teliffe Problemer og i den romerffe Oldtid hos Seneka.