Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

184 Folger selv paa en Tid, da Enheden losnedes, ja endog til- intetgjordes ved Stormen af indtrængende Barbarer. Klau- dian, som fremtraadte med ny digterist Frugtbarhed under Literaturens Forfald i en mork og sildig Tid under Theodosius den Store og hans Sonner, synger endnu, skjondt rigtignok altfor rosende, om Romernes Herredomme:71 Hæc est, in gremium victos qvæ sola recepit, Ilumanumqve genus communi nomine fovit, Matris, non dominæ, ritu; civcsqve vocavit Quos domuit, nexuqve pi o longinqva revinxit. Hu jus pacificis debemus moribus omnes Quod veluti palriis regionibus utitur hospes. Idre Tvangsmidler, kunstige Statsforfatninger og en lang Trældomsvane kunde vistnok forene, kunde ophæve Folke- siagenes afsondrede Tilværelser; men Bevidstheden om hele Menneskeslægtens Fælledstab og Enhed, o in alle dens Deles lige Berettigelse har en cedlere Oprindelse. Den grunder sig paa Sindets indre Drivter og paa religiös Overbevisning. Kristendommen har bidraget væsentligt til at vække Begrebet om Mennefteflægtens Enhed og derved virket velgjerende paa Folkeflagenes Mennefleliggjorelse i deres Sæder og Indret- ninger. Men det med de tidligste kristelige Læresætninger tæt sammenflettede Humanitetsbegreb har kun langsomt kunnet for- flaffe sig Gyldighed, da dets Tilhængere allerede vare ind- viklede i elendige Partistridigheder, Samqvemmet mellem fjerne Folkeslag standset og Rigets Grundvold paa mange Maader rystet ved ydre Angreb derrgang den ny Tro af politiste Be- væggrunde ophoiedeö til Statsreligion i Byzants. Endog hele Mennesteklassers personlige Frihed fandt t lang Tid ingen Beskyttelse i de kristelige Stater, eller hos geistlige Grund- besiddere og Korporationer.