Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

183 sjeldent valgte med Held (VII, 24-47; XXV, 2; XXVI, 1; XXXV, 2; XXXVI, 2-4; XXXVII, 1). Saaledes leder f- Er. Mineral- og Plantestoffernes Natvr til et BrUdstykke af de stabende Kunsters Historie, et Brudstykke, der rigtignok er blevet vigtigere for vor Videns nilvcerende Standpunkt, end næsten Alt det, Værket kan lære os af beskrivende Natur- historie. Plinius's Stiil har mere Aand og Liv, end egentlig Storhed; han er sjeldent malerisk betegnende. Man foler, at Forfatteren ikke har hentet sine Indtryk fra den fri Natur, hvor meget han end har nydt denne i hoist forskjellige Him- melegne, men fra Boger. En alvorlig, Uklar Farve er Udbredt over det Hele og denne følsomme Stemning blandes med Bit- terhed, bvergang Mennefleflægtens Tilstande og Bestemmelse berøres. Næsten ligesom hos Cicero,69 dog med mindre Simpelhed i Sproget, stildres da Indblikket i Naturens store Verdenshele som oploftende og tröstende. Slutningen af Plinms's Historia naturalis, det største romerske Mindesmærke, som gik i Arv til Middelalderens Lit- teratur, er affattet i en Verdensbeflrivelses ægteAand. Den inde- holder, saaledes som vi forst have lært den at kjende siden 1831/° et Blik paa Landenes sammenlignende Naturhistorie i forfljellige Zoner, cn Lovtale over det sydlige Europa imellem Middel- havets og Alpekjedens naturlige Grcendser, en Lovtale over den hesperiste Himmel: „hvor Klimatets Maadehold og blide Mildhed (en af de ældste Pythagoræeres Læresætninger) tid- ligt har fremskyndet Menneskehedens Tæmmelse." Nomecherredommets Indflydelse som et vedvarende for- enende og sammensmeltende Element bor saa meget mere frem- hæves udforligt og kraftigt i en Verdensbe tragtningens Historie, som denne Indflydelse kan spores i fine fjerne