Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

187 land, dets paa Vulkaner rige Kordillerer, dets Hoifletter, hvor Klimaterne ere ligesom leirede ovenpaa hinanden, dets paa 120 Bredegrader udstrakte Plantedække betegne unegteligt det Tidsrum, hvori der i den korteste Tid tilbodes den menneffe- lige Aand den største Fylde af ny physiffe Iagttagelser. Fra nu af knytter den kosmiste Kundskabs Udvidelse sig ikke til enkelte politiste, i Rummet virkende Begivenheder. Aaudsdannelsen frembringer fra nu af store Ting ved sin egen Kraft og ikke blot fortrinsviis paavirket af enkelte ydre Til- dragelser. Den virker samtidigt i mange Retninger, forskaffer sig ved ny Tankeforbindelser ny Redstaber til at gjennemspeide Dyre- og Plantebygningens fine Væv som Livets Underlag og de vide Himmelrum. Saaledes viser hele det syttende Aarhundrede, der aabnedes saa glimrende ved den store Opfin- delse af Kikkerten samt ved de nærmeste Frugter af denne Opfindelse, fra Galileis Opdagelse af Jupitersdrabanterne, Venusskivens seglformige Skikkelse og Solpletterne til Isaak Newtons Gravitations-Theori, sig som det vigtigste Afsnit af en nystabt physisk Astronomi. Her fremtræder atter, fremkaldt ved Enheden i Bestræbelserne for Iagttagelsen af Himlen og for den mathematiste Granskning, en skarpt beteg- net Afdeling af den store, fra nu af uafbrudt fortløbende aandelige Udviklingsproces. Da vor Tid ligger dem nærmere, er det saa meget desto vanffeligere at fremhæve de enkelte Momenter, idet den meune- stelige Virksomhed bevæger sig flecrsidrgere og, tilligemed en ny Orden i de sociale og politiske Forhold, et snevrere Baand ogsaa omfatter alle videnskabelige Retninger. I de enkelte Discipliner, hvis Udvikling stildres i de physiske Viden- skabers Historie, t Chemien og den beskrivende Botanik, er det muligt lige til den nyeste Tid at isolere Tidsrum, hvori