Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
201 blevne besøgte af arabiffe Skibe, dengang de under Navnet Almagrurin bekjendte Eventyrere beseilede Mare tenebrosum, er nylig atter bleve draget i Tvivl. Den store Masse arabiske Mynter, som findes nedgravede i Jorden i de ofter- soifie Lande og det hoie flandinavifle Norden, hidrøre ikke fra disse Egnes egen Skibsfart, men fra Arabernes vidtudbredte, indre Handelssamfærdsel. oo Geographien forblev ikke indskrænket til Fremstillingen af Rumforhold, til Brede- og Læugdebestemmelser97, saaledes som Abul - Hassan har mangfoldiggjort dem, eller til Be- sirivelser af Flodgebeter og Bjergkjeder, men ledede meget mere det med Naturen saa fortrolige Folk hen paa Jordens og navnligen paa Planteverdenens organifle Frembringelser. Den Afsky, som Bekjenderne af Islam nærede mod anatomiste Undersøgelser, forhindrede dem fra ethvert Fremskridt i Dyre- historien, for hvis Vedkommende de lode sig nole med det, de kunde tilegne af Oversættelser af Aristoteles ^8 og Galenus, stjondt Avicennas Dyrehistorie, som det kongelige Bibliothek i Paris bejttber", er forfljellig fra Aristoteles's. Som Bota- niker fortjener Jbn-Baithar fra Mallaga^oo at nævnes, hvem mail paa Grund of hans Neiser i Grækenland, Persien, In- dien og LEgypten tillige kan betragte som et Erempel paa Bestræbelsen efter ved egen Iagttagelse at sammenligne for- stjellige vester- og østerlandske Egnes Frembringelser. Men Udgangspunktet for alle disse Bestræbelser var stedse Læren om Lægemidlerne, hvorved Araberne i lang Tid beherskede de kristne Skoler og til hvis Uddannelse Jbn- Sinna (Avicenna), fra Afschena ved Bochara, Jbn-Noschd (Averroes) fra Kor- dova, den pugere Serapion fra Syrien og Mesue fra Mari- diil ved Euphrat benyttede Alt, hvad den arabiffe Karavan- og Søhandel kunde frembyde. Jeg nævner med Flid adskillige