Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

202 berømte arabiske Lærdes langt fra hinanden liggende Fødesteder, fordi disse minde ret levende om, hvorledes Naturkundflaben paa Grund af Stammens eiendommelige Aandsretning strakte sig ud over et stort Fladerum, ligesom Begrebernes Kreds vd- videdes ved samtidig Virksomhed. Ogsaa et ældre Kulturfolks, Indernes Viden droges ind i denne Kreds, idet flere vigtige Værker, sandsynligviis de under det halvt fabelagtige Navn T sch araka og Susru ta1 bekjendte, under Harun Al-Naschids Khalifat bleve oversatte fra Sanskrit paa Arabist. Avicenna, en meget omfattende Aand, som man oste har sammenlignet med Albertus Magnus, giver i sin Materia medica selv et paafaldende Beviis paa denne den indiste Litteraturs Indflydelse. Han fjender, som den lærde Nople bemærker, Deodvara-Cederen? fta de sueebedæk- kede Himalaya-Alper, deri det 11te Aarhundrede sikkert endnu ikke vare blevne bestegne af nogen Araber, under dens rigtige Sanskritbenævnelie og anseer den for et højstammet Enebær- træ, en Juniperus-9kf, som benyttes til Terpentinolie. Aver- roes's Sonner opholdt si'g ved den store Hohenstaufer Frederik den 2dens Hof, hvilken skyldte Omgangen med arabiske Lærde og sprogkyndige spanfte Joder3 sin Kundskab om indiste Dyr og Planter. Khalifen Abdurrahmatt den 1ste anlagde selv en botanisk Have ved Kordova^ og lod Reisende, som han udsendte i dette Diemed, samle sjeldne Frøsorter i Syrien og andre asiatiske Lande. Ved Rissafahs Pallads plantede han den forste Daddelpalme, som han besang i et Digt, der er fuldt af tungsindig Længsel efter hans Hjemstavn Damaskus. Men deri vigtigste Indflydelse, som Araberne have Ud- øvet paa den almindelige Naturvidenskab, er den, som angik Chemi en s -Fremskridt. Med Araberne begyndte ligesom en ny Tidsalder for denne Videnskab, sijondt alchymististe og