Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

203 nyplatoniste Phantasier rigtignok hos dem vare ligesaa beflcegtede med Chemien som Astrologien med Stjernekyndigheden. Phar- maciens og de technifte Kunsters ligesaa paatrængende Fornø- denheder ledede til Opdagelser, som snart forsætlig og snart ved heldige Tilfældigheder beguustigedes af de alchymistift- metallurgifle Bestræbelser. Gebers, eller rettere Djabers (Abu- Mussah- Dschafar al-Kufis) og Nazes's (Äbu-Bekr Arrasis) langt sildigere Arbeider have været af de vigtigste Folger. Tilberedelsen af Svovl- og Salpetersyre 5, Kougevand, Qvik- solv-Præparater og andre Metaloryder, samt Kundskaben om de« alkoholske 6 Gjæringsproces betegne dette Tidsrum. Che- rn i en s forste videnskabelige Grundlæggelse og dens Fremskridt ere saa meget desto vigtigere for Verdensbetragtttingens Histo- rie, som Stoffernes llligeartethed og Naturen af Kræfter, der ikke aabenbare sig synligen ved Bevægelse og ved Siden af deu pythagoræist - platoniste „Fuldkommenhed" i Formen ogsaa skaffede Bl a udi n gen Gyldighed, nu for st bleve erkjendte. Men Formens og Blandingens Forfljelligheder udgjore Bestanddelene af vor hele Kundstab om Materien, de Abstrak- tioner, hvorunder vi troe, Paa engang maalende og udstillende, at opfatte det helt igjennem bevægede Verde il shele. Det er nu vausieligt at afgjore, hvad de arabiffe Che- mikere kuuue have hentet fra deres Bekjeudtstab med den indiste Litteratur (Skrivterue om Rasayana7), ^Egypternes ældgamle techniste Kunster, Pseudo-Demokrit og Sophisten Synesius's ny alchymististe Forflrivtcr, eller vel endog fra chinesiste Kilder ved Hjælp af Mongolerne. Jfolge en berømt Orientalist, Hr. Neinauds nyeste, meget omhyggelige Under- søgelser tor man i det mindste ikke tillægge Araberne Opfindelsen af Krudt et og dets Anvendelse til at udslynge hule Pro- jektiler. Hassan Al-Nammech, som skrev imellem 1285 og 1295,