Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

kjendte ikke denne Anvendelse, hvorimod der allerede i det 12te Aarhundrede, altsaa næsten 200 A ar for end Berthold Schwarz, brugtes et Slags Krudt til at sprænge Klippemasserne med i Rammelsbjerget paa Harzen. Jfolge en Angivelse af Sank- torius tillægges ligeledes Avlcenna Opfindelsen af et Luft- thermometer; men denne Angivelse er meget dunkel og der forlob eiitmu over serhundrede Aar, førend Galilei, Kornelius Drebbel og Academia del Cimento ved at grundlægge en noiagtig Varme m aal in g tilvejebragte et storartet Middel til at trænge ind i en Verden af ubekjendte Phcenomener og begribe den kosmiske Sammetthæilg mellem Virknittger i Luftkredsett, de ovenover hinanderi leirede Havlag og det Indre af Jorden, Phæriomener, hvis Regelmcessighed og tidsbundne Orden vakte Forbauselse. Blandt de Fremskridt, som Physiken skylder Araberne, oehover man kun at nævne Alhazens maa- stee tildeels af Ptolemæus's Optik laante Arbeide om Straa- lebrydningen og Kundskaben om og Anvendelsen af Penduler: som TidsmaalexO ved den store Astronom Ebn-Iunis. Om den arabiske Himmels Klarhed og derhos saa sjel- dent forstyrrede Gjeunemsigtighed nu end allerede i Folkets tidligste Ukultiverede Tilstand i dets Hjem havde gjort det sær- ligt opmærksomt paa Stjernernes Bevægelse (ved Siden af Stjerttedyrkelsen af Jupiter blandt Lachmiterne finde vi, at Asediternes Stamme ansaae en solnær, sjeldent synlig Planet, Merkur, for hellig), maa de danuede Araberes udmærkede videttskabelige Virksomhed i alle Dele afben practisteAstronomi dog snarere tilstrives chaldæifte og Lndifte Indflydelser. Til- stande i Atmosphceren begunstige kun det, som hos hoit bega« vede Stammer fremkaldes ved aandelige Anlæg og Omgang med mere dannede Nabofolk. Hvor mange regnlose Egne t det tropiffe Amerika, saasom Kumana, Koro og Payta, have