Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

205 ikke en endnu mere gjennemsigtig Luft, end Egypten, Arabien og Bochara! Det tropifle Klima, den med Stjerner og Taa- gepletter prangende Himmelhvælvings evige Klarhed virke overalt paa Sindet, men anspore kun folgerigt, d. e. ledende til Ideer, til Mennesteaandens Arbeiden paa at udvikle mathe- matiske Tanker, der, hvor andre, af Klimatet aldeles uafhæn- gige, indre og ydre Tilskyndelser bevæge en Folkestamme, hvor s. Er. den noiagtige Tidsinddeling bliver til en Nødvendig- hed for Samfundstilstanden for at tilfredsstille religiose eller agronomiste Fornødenheder. Blandt regnende Handelsfolk (Phoniciere) og konstruerende, byggelystne og landmaalende Na- tioner (Chaldæere og LEgyptere) opfindes tidligt empiriske Regler i Arithmetiken og Geometrien, men alt dette kan kun forberede Fremkomsten af en mathematiff og astronomisk Videnskab. Forst ved en hoiere Kultur erkjeudes lovbun- den Regclmæssighed i Forandringerne paa Himlen ligesom tilbagestraalet i de jordiske Phcettometter og t disse granstes der ifolge ten store Digters Udsagn efter „den hvilende Pol." Overbeviivttingen om det Lovbundne i Planeternes Bevægelse har i alle Klimater bidraget meest til at fege efter Lov og Orden i det bølgende Lufthav, Oceanets Oscillationer, Mag- netnaalens periodiske Gang, Organismens Fordeling paa Jor- dens Overflade. Allerede i Slutningen cif det 8de Aarhuudrede erholdt Araberne indiste Planettabeller.o Vi have allerede ovenfor bemærket, at Susrut a, det ældgamle Indbegreb af Inder- nes samtlige medicinfle Kundskaber, oversattes af Lærde, som horte til Harun Al-Naschids Hof, et Beviis paa, hvor meget Sanskritlitteraturen allerede tidligt havde vundet Indgang. Den arabifle Mathematiker Albyruni reiste selv til Indien for at studere Astronomi der. Hans Skrivter, der forst nyligt