Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
ere bl evne tilgængelige, bevise, hvor noie han kjeudte Inder-
nes Sagn og omfangsrige Viden."
Men hvor meget de arabiffe Astronomer end styldte de
tidligere civiliserede Folkeslag og navuligen de indiske og aler-
andrinfle Skoler,' have de dog ogsaa udvidet Astronomiens
Omraade anseligt ved deres Iagttagelsers store Antal og
Retning, ved Forbedringer af de vinkelmaaleude Instru-
menter, ved den ivrigste Stræben efter at forbedre de ældre
Tabeller ved omhyggeligt at sammenligne dem med Himleil.
I den syvende Bog af Abul-Wefas Almagest har Sedillot
gjenkjendt den vigtige Forrykkelse af Maanens Længde, som
forsvinder i Syzygierne og Qvadraturerne, har sin største
Værdi i Oktanterne og hidtil længe under Benævnelsen Va-
riationen ansaaes for Tychos Opdagelse.^ Ebu-Junis's
Iagttagelser i Kairo ere blevne særdeles vigtige for de to
største Planeters, Jupiters og Saturns Forrykkelser og sceku-
lare Baneforandringer.13 En Gradmaaling, som Khalifen
Al-Mamum lod udfore paa den store Sindschar-Slette imellem
Tadmor og Rakka af Iagttagere, hvis Navne Ebll-Iuilis
har opbevaret for os, er mindre vigtig ved sit Resultat, end
ved det Vidnesbyrd, deu giver os om den arabiske Meuueske-
stammes videuskabelige Dannelse.
I Vesten, i det kristne Spanien, kan den astronomiske
Kongres i Toledo under Alfons af Kastilien, paa hvilken
Rabbineren Isaak Ebtt Sid Hazan spillede Hovedrollen, og i
det fjerne Dsten det af Verdensstormeren Dschingiskhans Søn-
nesøn Jlschan Holazu paa et Bjerg ved Meragha med mange
Instrumenter udstyrede Observatorium, hvor Nassir-Eddin fra
Tus i Chorasan anstillede sine Betragtninger, betragtes som
Afglandsen af en saadan Dannelse. Disse Enkeltheder for-
tjene forsaavidt at omtales i Verdensbetragtningens Historie,