Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

221 „umaadelige, mørke Hav" (mare tenebrosum). Man stræbte efter et Maal, hvis Afstand man troede at fjende. Somæn- dene forfloges ikke tilfældigen saaledes som Naddod og Gar- dar til Island og Ulf Krakas Son Gunbjorn til Grønland. Ei heller lededes Opdageren ved Mellemstationer. Den store nyrnbergske Kosmograph Martin Beyaim, som havde ledsaget Portugiseren Diego Kam paa hans vigtige Tog til Vestkysten af Afrika, opholdt sig i fire Aar, fra 1486 til 1490, paa Azorerne, men det var ikke fra disse Aer, der ligge imellem de iberiske Kyster og Pennsylvaniens Kyst i s/5 Deels Afstand fra den sidste, at Amerika blev opdaget. Det Forsætlige i Gjernin- gen er lovpriist digterisk skjont i Tassos Stanzer. Han synger om det, som Herkules ikke vovede: Non osö di ten tar Palto Oceano: Segnö le mele, e’n troppo brev i Chios tri L’ardir ristrinse del 1 ’ ingegno umano — — Tempo verra ehe fian d'Ercole i segni Favola vile ai n avigan li industri — — Un uom della Liguria avrå ardimento AH’ incognito corso esporsi in prima — — Tasso XV st. 25, 30 og 81. Og dog veed den store portugisiske Historieskriver Johan Barros,36 hvis forste Dekade er udkommen 1552, ikke at sige Andet om denne „uom della Liguria,“ end at han har været en forfængelig, phantastift Sladderhank (homem fallador, e glorioso em mostrar s uas habilidades, e mais fantastico, 6 de imagina^öes com sua Ilha Cypango). Saaledes har Nationalhadet i ethvert Aarhundrede, gjennem alle Gradatio- ner af den erhvervede Civilisation sogt at fordirnkle hæder- fulde Navnes Glands. Opdagelsen af Tropelandene i Amerika ved Kristoffer Kolumbus, Alonso de Hojeda og Alvarez Kabral kan i Ver- densbetragtningens Historie ikke behandles som en enkeltstaaende