Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

224 stete dette i to Retninger paa eengang: i den spekulative Phi- losophies Forfininger og i den philosophiske Bearbeidelse af den empiriske N a tu r ku ndskab. Den forste af disse Retninger kan, om den end synes at ligge fjernere fra Gjen» standen for mit Skrivt, allerede derfor ikke forblive uberørt her, fordi den midt i den dialektifle Skolastiks Tidsalder an- sporede nogle ædle, hoitbegavede Mænd til fri Selvtænkning paa Videnskabens meest forstjelligartede Gebeter. En stor- artet physisk Verd en sbetrag t n in g behover ikke alene en rig Fylde af Iagttagelser som Underlag for Ideernes Al- mindeliggjorelse, men den trænger ogsaa til Gemytternes for- beredende Styrkelse, naar den ikke i de evige Kampe mellem Viden og Tro flal lade sig skræmme af de truende Skikkelser, som lige til den nyere Tid træde op ved Indgangene til visse Regioner af Erfaringsvidenskaberne og soge at tilspærre disse Indgange. Matt bor ikke adskille det, som t Menneskehedens Udviklittgsgattg samtidigen har oplivet Folelseit af Berettigelse til intellektuel Frihed og den langvarige, utilfredsstillede Stræ- ben efter Opdagelser i fjerne Rum. Hine fri Selvtænkere dannede en Række, som begynder t Middelalderen med Duns Skotus, Vilhelm fra Okkam og Nikolaus fra Kusa og stræk- ker sig gjenuem Namus, Kampanella og Gjordano Bruno til Deskartes.39 Deu tilsyneladende uoverstigelige „Klovt mellem Tænk- ningen og Tilværelsen, Forholdene mellem den erkjendende Sjæl og den erkjendte Gjenstand" adskilte Dialektikerne i de to berømte Skoler: Realisternes og Nom in al i skernes. Den næsten glemte Kamp mellem disse middelalderlige Skoler maa omtales her, fordi den har udovet en væsentlig Indfly- delse paa Erfaringsvidenskabernes endelige Grundlæggelse. Nominalisterne, som kun indrømmede de almindelige Begreber