Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

225 en subjektiv Tilværelse i den menneskelige Forestillingsevne, bleve efter lang Kæmpen med afverlende Held omsider i det 14de og 15de Aarhundrede det seirende Parti. Paa Grund af deres storre Ulyst til tomme Abstraktioner trængte de forst paa Erfaringens Nødvendighed, paa Forøgelsen af det sandselige Grundlag forEr- kjendelsen. En saadan Retning virkede i det mindste middel- bart paa Bearbeidelsen af den empiriste Naturkundffab; men allerede der, hvor kun rcalistiffe Anskuelser endnu gjorde sig gjæl- dende, havde Bekjendtstabet med Arabernes LitteratUr ud- bredt Kjærlighed for Naturkundskaben i heldig Kamp med den Alt absorberende Theologi. Saaledes see vi t de for- stjellige Afsnit af Middelaldereit, som man maastee er tilboie- lig til at tillægge en altfor stor Charakteereenhed, Opdagel- sernes store Værk og Muligheden af deres heldige Afbenyttelse til Udvidelse af den kosmiske Jbeekreds efterhaanden forberede sig ad aldeles forskjellige Veie, ad den rent ideelle og ad den empiriske. Blandt de lærde Arabere var Naturkundskaben noie forenet med Lægevidenstab og Philosophi, i den kristelige Middelalder foruden med Philosophien ogsaa med den theologifte Dogma- tik. Den sidste, søm ifølge sin Natur stræbte efter Eneherre- dømme, betrængte den empiriske Granskning paa Physikens, den organiske Morphologies og Astrologiens nærmest med Astro- nomien beflcegtede Gebeter. Det af Araberne oz jødiske Rabbinere40 drevne Studium af den altomfattende Aristote- les havde imidlertid fremkaldt Retningen efter cn philosophisk Sammensmeltning af alle Discipliner og derfor gjaldt Jbn- Sina (Avicenna) og Ibn-Roschd (Averroes), Albertus Mag- nus og Roger Bako for Repræsentanterne for deres Tids hele menneskelige Viden. Den Hæder, som omstraalede deres A. v. Humboldt, Kosmos. II.