Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

233 Letheden af at naae det østlige Asien fra Spanien og af For- tællingerne af Nikolo de Konti, som havde bereist Indien og det sydlige China, Uden at have havt umiddelbar Kjend- fkab til det 68de og 77de Kapitel i Marko Polos 2den Bog. Den ældste trykte Udgave af hans Reise er den tydske Over- sættelse af 1477, som sikkert har været lige Uforstaaelig for Kolumbus og Toskanelli. At Kolumbus mellem Aarene 1471 og 1492, i hvilket Tidsrum han beffjeftigede sig med sin Plan „at soge Asten fra Vesten, (buscar el levante por el poniente, pasar a donde nacen las especerias, navegando al occidente)“ kan have feet et Haandskrivt af den vettetianske Reisende, kan vistnok ikke bcnegtes som en Mulighed; 56 men hvorfor skulde han da ikke t sit Brev af 7de Juni 1503 fra Jamaika til Monarkerne, hvori han beskriver Veraguao Kyst som en Deel af det asiatiske Ciguare tæt ved Ganges og haaber at see Heste med gyldent Seletoi, hellere have erindret sig Marko Polos end Papa Pio’s Zipangu? Ligesom Munkenes diplomatiste Missioner og fornuftigt ledede Handelsinteresser tillands paa en Tid, da Mongolernes Verdensherredømme gjorde det Indre af Asiett tilgængeligt fra Sydhavet til Volga, forskaffede store sofarende Nationer Kundskab om Khatai og Zipangu (China og Japan), saaledes banede Pedro de Kovilhams og Alonso de Payvas Sendelse, som Kong Johan den 2den foranstaltede 1487 for at opsoge den „afrikanske Præst Johannes", Veien, om end ikke for Bartholomæus Diaz, saa dog for Vasko de Gama. Stolende paa de Efterretninger, som indhentedes af indiske og afrikanste Lodser i Kalikut, Goa og Ade», samt i Sofala paa østkysten af Afrika, lod Kovilham Koag Johan den 2den ved to Joder fra Kairo vide, at naar Portugiserne fortsalte deres Opdagel- sesreiser paa Vestkysten længere Syd paa, vilde de komme til