Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

238 studser man ved allerede ofte at opdage Spiren til vigtige physiffe Sandheder hos de spanske Forfattere fra det 16de Aarhundrede. Ved Synet af et Fastland, som i Oceanets vide Drkener synes at være afsondret fra alle det Skabtes andre Omraader, frembød en stor Deel af de vigtige Sporgs- maal, som endnu befkjeftige os, sig baade for de forste Rei- sendes vakte Nysgjerrighed og for dem, der samlede deres Fortællinger, Sporgsmaal om Menneskeslægtens Enhed og dens Afvigelser fra en fælleds Urstckkelse; om Folkeflageues Vandringer og Slægtskabet imellem Sprogene, som oftere aabeirbare en større Forskjellighed i deres Nodord, end i Boi^ lungerne og de grammatiske Former; om Muligheden af Plante- og Dyrearters Vandring; om Passatvindenes og de konstante Havstromningers Aarsag; om den regelmæssige Af- tagen af Varmen paa Skrænten af Kordillererne og i Ocea- nels Dyb i ovenpaa hinanden liggende Vandlag; om den gjensidige Indvirkning af de i Kjeder freintrædeilde Vulkaner og deres Indflydelse paa Hyppigheden af Iordskjælvene og Nystelseskredsenes Udvidelse. Grundlaget for Alt, det som mcm nu kalder physisk Jordbeskrivelse, indeholdes, de mathematiste Betragtninger fraregnede, i Jesuiten Joseph Ako- stas Historia natural y moral de las Indias, samt i Gonzalo Hernandez de Oviedos neppe 20 Aar efter Kolumbus's Dod udkomne Værk. Paa intet andet Tidspunkt, efterat Sam- fundstilstauden var opstaaet, var Jdeekredsen med Hensyn til Iderverdenen og Numforholdene bleven saa pludseligt og vid- Uttderligt udvidet og en mere levende Trang bleven følt til at iagttage Naturen under forstjellige Bredegrader og paa forstjellige Holder over Havfladen, og til at mangfoldiggjore de Midler, hvorved bett kan udspørges. Man kunde maaffee, hvilket jeg allerede har bemærket