Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

243 Opdagelsesplaner og til Gaetanos og Kabrillas Sydhavs- Erpeditioner behover kun at omtales i Almiudelighed. Por- tugisernes, Spaniernes og Englændernes dristige Foretagender vise, at ligesom en ny Sands for det Store og Ubegrændsede pludseligt var vaagnet. Styrmandskunstens Fremskridt og An- vendelsen af astronomiske Methoder for at berigtige Be- stikket begunstigede hine Bestræbelser, som gave Tidsal- deren dens eieudommelige Præg, fuldstæudiggjorde Iordbilledet og aabenbarede Verdettssammetthæilget for Menneskeile. Op- dagelsen af det tropiske Amerikas Fastland (deri 1ste Au- gust 1498) stete 17 Maaneder sildigere, end Kabots Beseiling af Kysten Labrador i Nordamerika. Kolombus faae forfte- gang Sydamerikas Tierra firme ikke, som man hidtil har troet, paa Parias Bjergkyst, men i Orinokos Delta §)sten for Ccrno Macareo.73 Sebastian Kabot landede allerede den 24de Juni 1497 paa Kysten af Labrador mellem 56° og 58° N. B. At deilne ufrugtbare Egil var blevea besogt et halvt Aartusinde tidligere af Islænderen Leif Eiriksson, er allerede blevet udviklet ovenfor. Paa sin tredie Neise lagde Kolumbus større Vegt paa Derne Margaritas og Kubaguas Perler, end paa Opda- gelsen af Tierra firme, da han lige til sin Dod var fast over- beviist om, at han alt paa sin forste Neise i November Maaned 1492 paa Kuba havde berort en Deel af Assens Fastland.75 Fra denne Deel vilde han (som hans Son, Don Fernando og hans Ven, Præsten i Landsbyen los Palacios forsikkre), dersom han havde havt Levnetsmidler nok, „idet han havde fortsat Seiladsen mod Vest, være vendt tilbage til Spanien, enten tilsoes over Ceylon (Taprobane) og rodeando toda la tierra de los Negros, eller tillands over Jerusalem og Jaffa."76 Saadanne Planer nærede Admiralen allerede 16*