Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

245 viste sig dengang endnu kun som en Fortsættelse af Ptole- mæus's Sinus magnus tto^noc'), foran hvilken den gyldne Chersones laa, medens den ostlige Bred skulde danne Kattigara og Sinernes (Th in ernes) Land. Hipparchs phantastiffe Hypothese, ifølge hvilken denne østlige Kyst af den Store Havbugt fluttede sig til deu mod Vst langt fremragende Deel af det afrikanske Fastland og saaledes forvandlede det indiske Hav til en uhyre Indso, var lykkeligvits kun ble- ven lidet cendset i Middelaldererl, trods Troen paa Ptole- mæus's Udsagn; den vilde sikkert have udovet en ffadelig Ind- flydelse paa Retuingett af de store Foretagender tilsøes. Opdagelsen og Besejlingen af Lydhavet betegne et for Er- kjendelsen af store kosmiske Forhold saa meget desto vig- tigere Tidsrum, ikke alene fordi Skikkelsen af det ny Fast- lands vestlige og af det gamle Fastlands oftlige Kyst forst og altsaa for neppe halvfjerde hundrede Aar siden bestemtes der- ved, men o g saa fordi, hvad der blev endnu folgerigere i me- teorologisk Henseende, be ti numeriske Storrelsesammenligning mellem det Fastes og det Flydendes Fladerum paa vor Planets Overflade nu omsider begyndte at befries for de feil- agtigste Forestillinger. Men ved disse Fladeru ins Størrelse og det Fastes og Flydendes relative Fordeling betinges At- mosphærens Fugtighedsgehalt, det afverlende Lufttryk, Plan- tedækkets Vegetationskraft, visse Dyrearters storre eller mindre Udbredelse og mange andre almindelige Phænomener og phy^ siste Processer i hoi Grad. Det storre Fladerum, som ei indrømmet det Flydende fremfor det Faste (i et Forhold af 24/5 til 1), formindsker vistnok den beboelige Mark for Men- neskeflægtens Hjemstavne og dett nærende Flade for ben storre Deel af Pattedyrene, Fuglene og Krybdyrene; men det er ifølge Organismens nu herskende Love en nødvendig Betingelse