Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

269 vare brugelige t Catalanernes og Den Majorcas Marine, og at det af Naymuudus Lullus i hans Arte de Navegar be- strevue Astrolabium næsten er 200 Aar ældre end Martin Behaim's. De astronomiske Methoders Vigtighed anerkjendtes saa levende t Portugal, at Behaim omtrent i Aaret 1484 udnævntes til Formand for en „Junta de Mathematicos /' som skulde beregne Tabeller for Solens Declination og, som Barros jtger,11 lære Lodserue la maneira de navegar per al tura do Sol. Fra denne Seilads „efter Solens Meridian- horder" adskiltes allerede dengang starpt Seiladsen por la altura del Este-Oeste?12 d. e. ved Længdebestemmelser. Nodvendigheden af at udfinde den pavelige Demarca- tionslinies Beliggenhed og dermed Grcendsen imellem den portugistfle og den spauffe Krones retmæssige Besiddelser t det nyligt opdagede Brasilien cg paa de sydindiste Der forøgede, som vi allerede ovenfor have bemærket, Trangen til practifte Lcengdemethoder. Man folie, hvor sjeldeut deri gamle, ufuld- komne br'pparchfte Methode med Maaneformorkelser kunde an- vendes, og Brugen af Maanedistancer blev allerede 1514 anbefalet af deu nürubergste Astronom Johan Werner og kort efter af Orontius Finceus og Gemma Frisius. Men denne Methode var desværre i lang Tid uanvendelig, indtil efter mange forgjceves Forjog med de af Peter Apianus (Bienewitz) og Alonso de Santa Kruz indrettede Jilstrumenter, Speilser- tanteil ved Newtons Skarpsiudighed (1700) blev opfunden og (1731) ved Hadley udbredt blandt de Søfarende. De arabiske Astronomers Indflydelse virkede fra Spanien ogsaa paa den nautiske Astronomies Fremskridt. Vel forsøgte man, for at bestemme Længden, meget, som ikke lykkedes, og Skylden herfor tilstreves sjeldnere Iagttagelsens Ufuldkommen- hed, end Trykfejl i Negiomontatt's astronomifle Ephemerider