Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
269
vare brugelige t Catalanernes og Den Majorcas Marine, og
at det af Naymuudus Lullus i hans Arte de Navegar be-
strevue Astrolabium næsten er 200 Aar ældre end Martin
Behaim's. De astronomiske Methoders Vigtighed anerkjendtes
saa levende t Portugal, at Behaim omtrent i Aaret 1484
udnævntes til Formand for en „Junta de Mathematicos /' som
skulde beregne Tabeller for Solens Declination og, som
Barros jtger,11 lære Lodserue la maneira de navegar per
al tura do Sol. Fra denne Seilads „efter Solens Meridian-
horder" adskiltes allerede dengang starpt Seiladsen por la altura
del Este-Oeste?12 d. e. ved Længdebestemmelser.
Nodvendigheden af at udfinde den pavelige Demarca-
tionslinies Beliggenhed og dermed Grcendsen imellem den
portugistfle og den spauffe Krones retmæssige Besiddelser t det
nyligt opdagede Brasilien cg paa de sydindiste Der forøgede,
som vi allerede ovenfor have bemærket, Trangen til practifte
Lcengdemethoder. Man folie, hvor sjeldeut deri gamle, ufuld-
komne br'pparchfte Methode med Maaneformorkelser kunde an-
vendes, og Brugen af Maanedistancer blev allerede 1514
anbefalet af deu nürubergste Astronom Johan Werner og kort
efter af Orontius Finceus og Gemma Frisius. Men denne
Methode var desværre i lang Tid uanvendelig, indtil efter
mange forgjceves Forjog med de af Peter Apianus (Bienewitz)
og Alonso de Santa Kruz indrettede Jilstrumenter, Speilser-
tanteil ved Newtons Skarpsiudighed (1700) blev opfunden og
(1731) ved Hadley udbredt blandt de Søfarende.
De arabiske Astronomers Indflydelse virkede fra Spanien
ogsaa paa den nautiske Astronomies Fremskridt. Vel forsøgte
man, for at bestemme Længden, meget, som ikke lykkedes, og
Skylden herfor tilstreves sjeldnere Iagttagelsens Ufuldkommen-
hed, end Trykfejl i Negiomontatt's astronomifle Ephemerider