Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

270 hvoraf man betjente sig. Portugiserne søgte endog at Udbrede Mistillid til Resultaterne af Spaniernes astronomiste Op- givender, idet deres Tabeller skulde være blevne forfalsiede af politiste Grunde. 13 Den paa engang opstaaede Trang ttl Hjælpemidler, som den nautiste Astronomie i det mindste theoretiff lovede, udtaler sig især levende i Neiseberetningerne af Ko- lumbus, Amerigo Vespucci, Pigafetta og den berømte Lods paa den Magellanske Expedition, Andres de San Martin, der kjendtc Nup Faleros Lcengdemethoder. Planeternes Oppositioner, Stjernebedcekninger, Heideforstjelligheder mellem Maanen og Jupiter, Forandringer i Maanens Declination forsegtes med storre eller mindre Held. Vi besidde Conjunctionsiagttagelser, som Kolumbus anstillede Natten den 13de Januar 1493 paa Haiti. Nødvendigheden af at lade en egen, velunderrettet Astronom folge med enhver stor Expedition erkjendtes saa almindeligt, at Dronning Isabella den 5te September 1493 skrev ril Kolumbus: „At uagtet han ved sit Foretagende havde beviist, at han vidste mere end noget andet dødeligt Menneste (que ninguno de los nacidos), raadede hun ham dog at tage Fray Antonio de Marchena med som en lærd og foielig Stjernekyndig." Kolumbus siger i Beskrivelsen af sin fjerde Neise: „der gives kun een ubedragelig Skibsregning, Astro- nomernes. Hvo, som forstaaer denne, kan være fornoiet. Hvad den yder, ligner en vision profetica.14 djaar vore uvidende Lodser have tabt Kysterne af Syne i flere Dage, vide de ikke, hvor de ere; de vilde ikke kunne gjenfinde de Lande, jeg har opdaget. Til at seile horer Compas y arte, Kompas og dets Kjendstab, Astronomernes Kunst." Jeg har anført disse charakteriftiske Enkeltheder, fordi de gjore det anskueligere, hvorledes den nautiske Asironomie, dette mægtige Nedstab til Skibsfartens Sikkrelse og derved