Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

278 sin Onkel, Biffoppen as Ermland Lucas Waisselrode von Allen21, udnævntes han t Aaret 1510 til Domherre i Frauenburg, og arbeidede her endnu t fulde tre og tredive Aar paa Fuldendelsen af sit Værk de Revolutionibus orbium coelestium. Det forste trykte Exemplar bragtes ham, da han, lammet paa Legeme og Sjæl, allerede beredte sig til Doden. Han saae det, berørte det endogsaa, men hans Tanker dvælede dengang ikke mere ved det Timelige; han dode, ikke som Gassendi beretter i sin Biographie af Koperni- kus, faa Timer23, men forst flere Dage senere, den 24de Mai 1542. To Aar tidligere var imidlertid allerede en vigtig Deel af hans Lære bleven bekjendt ved et i Trykken udkommet Brev fra en af hans ivrigste Disciple og Tilhængere, Joachim Nhaticus, til Johan Schoner, Professor t Nürnberg. For- resten var det ikke Udbredelsen af det kopernikanske System, af den paany opfattede Lære om en Centralsol (om Jordens daglige og aarlige Bevægelse), som ttoget over et halvt Aarhuudrede efter Værkets Udgivelse forte til de glimrende Opdagelser i Himmelrummene, der charakterisere det 17de Aarhundredes Begyndelse. Disse Opdagelser vare en Folge af Kikkertens tilfældige Opsindelse. Denne har udvidet samt bidraget til mere og mere at fuldstæudiggjore den kopernikanske Lære. Stadfæstet og udvidet ved Resultaterne af den v h ysisk e Astronomie (ved Opdagelsen af Jupiters Satellit-System og Venus's Phaser) have Koperuikus's Grundaufluelser be- tegnet den theoretiske Astronomie Veje, som maatte fore til et sikkert Maal, ja endog anspore til Losnittg af Problemer, der atter gjorde en høiere Udvikling af den ana- lytiste Calcule nødvendig. Ligesom Georg Peurbach og Regiomontanus (Johann Muller fra Königsberg i Franken) havde en velgjorende Indflydelse paa Kopernikus og hans