Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
279 Disciple Rhäticus, Reinhold og Mostlin, saaledes paavirkede disse, om end adskilte i Tid, ligeledes Keplers, Galileis og Newtons Foretagender. Dette er den ideelle Forbindelse imellem det 16de og I7de Aarhundrede; og man formaaer ikke at skildre den udvidede astronomiske Verdensbetragtning i dette, Uden at berøre hvad der opvækkende strømmede over fra pitnt. Det er en fejlagtig og, beklageligt nok, endnu t nyere Tid meget udbredt Mening, at Kopernikus af Bekymring og Frygt for Geistlighedens Forfølgelse, flulde have frem- stillet Jordens planetariske Bevægelse og Solens Stilling i Centrum af hele Planetsystemet, alene som en Hypothese, der opfyldte den astronomifle Hensigt: paa en mere beqvem Maade at kunne underkaste Himmellegemernes Baner deres Beregning, men „at den derfor hverken behøvede at være sand eller endog kun sandsynlig". Rigtignok læser man disse sælsomme Drb24 i den anonyme Fortale, hvormed Koperni- kus's Værk indledes, og som har til Overskrift de Hypo- thesibus hujus operis; men denne indeholder i det Hele taget Wringer, som ligge Kopernikus aldeles fjerne, ja som ligefrem staae t Modsætning til hans Dedication til Pave Paul IIL Forfatteren til Fortalen er, som Gassendi L sin Biographie af denne store Mand bestemt paastaaer, en dengang i Nürnberg levende Mathematiker, Andreas Oslander, som tilligemed Schoner besørgede Udgaven af Værket de Revolu- tionens, og som, om han end ikke omtaler nogen bibelsk Skrupel, dog antog det for raadeligere at benævne de nye Anskuelser en Hypothese, og ikke, som Kopernikus, en beviist Sandhed. Grunderen af vor nuværende Betragtning af Verdens- systemet (de vigtigste Dele af samme, de meest storartede