Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

280 Omrids i Verdensbilledet tilhore unægtelig ham) udmærkede sig næsten mere ved sit Mod, og den Tillidsfuldhed, hvormed han optraadte, end ved sin Viden. Han fortjente i hoi Grad den Roes, som Kepler yder ham i Indledningen til de Rudolphinske Tabeller, hvor han kalder ham Manden med den frie Aand; „vir fuit maximo ingenio et, quod in hoc exercitio (i at bekæmpe Fordomme) magni mo- menti est, animo liber66. Der, hvor Kopernikus i Dedica- tionen til Paven stildrer Værkets Oprindelse, tager han ikke i Betænkning at kalde den ogsaa blandt Theologerne alminde- lig udbredte Mening om Jordens Ubevægelighed og Central- stilling et „absurd acroama," og at angribe de Mceuds Stupiditet, som hænge ved en saa feilfuld Anskuelse. „Naar mutigen tomme Ordffrydere (^arato/o/of), blottede for al mathematisk Viden, dog flulde ville anmasse sig en Dom over Værket ved med Villie at fordreje et eller andet Sted i den hellige Skrift (propter aliquem locum scripturae male ad suum propositum detortum), saa vilde han foragte et saadant forvovent Angreb! Det var jo verdens- bekjendt, at den berømte Lactantius, hvem man rigtignok ikke tUrde regne blandt Mathematikerne, paa en ret barnagtig Maade (pueriliter) havde talt om Jordens Skikkelse og forhaanet dem, som antoge den for at være rund. Om mathematiste Gjenstande kunde man ikkun tale med Mathematikere. For at bevise, at han, dybt gjennemtreengt af sine Resultaters Rig- tighed , ikke behøvede at stye nogen Bedømmelse, vendte han sig fra sit fjerne, ubekjendte Opholdssted til Kirkens Over- hoved, for derved at see sig beskyttet mod Bagtalelsens Braad, idet Kirken selv vilde kunne drage Nytte af hans Undersøgelser navnlig angaaende Aarets Længde og Maanens Bevægelser". Astrologie og Calenderforbedring forskaffede