Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

281 Astronomien længe Beskyttelse hos den verdslige og geistlige Magt, ligesom Chemie og Botanik i Begyndelsen ene stode i Lægekunstens Tjeneste. Kopernikus's djærve, af inderligste Overbeviisning forte, frie Sprog, gjendrrver fuldstændig den gamle Paastand, at han skulde, have foredraget det System, der bærer hans ubode- lige Ravn, som en for den beregnende Astronomie beqvem Hypothese, som en saadan, der ogsaa mutigen kunde være ubegrundet. „Ved ingen anden Ordning", siger han begeistret, „har jeg kunnet finde en saadan beundringsværdig Symmetrie i Universet, en saa harmonist Forbindelse af Banerne, som dengang jeg satte Solett, denne Verdenslygte (lucernam mundi), styrende den hele Familie af omkredsende Himmel- legemer (circumagentem gubernans astrorum familiam) t Midten af det stjonue Naturtempel ligesom paa en kongelig Throne."25 Ogsaa Ideen om den almindelige Tyngde eller Tiltrækning (appetentia quædam naturalis partibus indita) hen imod Verdens Midtpunktet (centrum mundi) Solen, som Folgesætuing af Tyngdekraftens Forhold i kngledannede Legemer, synes at have foresvcevet denne store Mand, hvilket fremgaaer af et mindeværdigt ©teb-6 i 9de Capitel, forste Bog af Værket de Revolutionibus. Naar vi gjenttemlobe den kosmiffe Betragtnings for- stjellige Udviklingstrin, saa mode vi allerede i de allertidligste Tider Ahnelser om Massetiltrækning og Centrifugalkraft. Jacobi dvæler i sine, desværre endnu kun t Manuscript værende Undersøgelser angaaende Grækernes mathematiste Viden ved „Anaxagoras's dybe Naturbetragtning, hvor vi med Forundring blive den Sætning vaer, at Maanen^ forholder sig som Stenen i en Slynge, og vilde falde til Jorden saasnart Svingkrasten ophørte." Lignende Wringer